Artikler fra byggebranchen

Isolering – hvilke slags kender du og hvorfor en vil virke bedst for dig i dit byggeprojekt  Der findes mange materialer, når du skal isolere eller efterisolere din bolig. Der hvor du kan komme i tvivl er om alle isolerings materialer kan anvendes alle steder og om de er bæredygtige. Herunder kan du læse om 7 forskellige isoleringsmaterialer, deres anvendelse, samt fordele og ulemper.    Mineraluld Mineraluld dækker over stenuld og glasuld. Det bliver fremstillet af sten eller glas, som bliver smeltet under høj varme. Stenuld har en grønlig farve, mens glasuld er gullig. Det er det mest udbredte isoleringsmateriale, som kan købes i alle byggemarkeder. Mineraluld kan fås både som batts, ruller og granulat. Mineraluld er let at arbejde med og kan skæres til med en isoleringskniv.  Her kan det anvendes Mineraluld kan anvendes til alle former for isolering, både i terrændæk, ydervægge, på loftet og om rør. Glasuld er dog ikke lige så trykfast som stenuld, og derfor bruges glasuld ikke i terrændæk, mens stenuld kan fås i hårde batts, der kan bruges under beton. Mineraluld bruges både i forbindelse med nye konstruktioner og efterisolering.  Fordele Det er et alsidigt og gennemtestet produkt, som har været anvendt i mange år. Det har gode egenskaber i forhold til brand. Ulemper Det er ikke et særlig bæredygtigt produkt, da det udleder meget CO2 at producere mineraluld. Mineraluld er ikke en fornybar ressource, og det er et af de mest klimabelastende isoleringsmaterialer. Det er kun overgået af en række plastikbaserede produkter. Klimaaftrykket for mineraluld afhænger af den energikilde, der anvendes til produktionen. Nogle producenter har taget et skridt i en mere bæredygtig retning ved at gå væk fra olie eller kul. Stenuld kan dog i høj grad genanvendes uden en omfattende bearbejdning, når det ikke længere skal bruges som isolering.  Glasuld udleder 21,6 CO2e pr. m3. Stenuld udleder 70,4 CO2e pr. m3.   Ekspanderet polystyren Ekspanderet polystyren (EPS) bliver lavet af plastik, der bliver skummet op til luftige kugler. Mange kender produktet fra flamingoplader, men når det bruges til isolering i bygninger, så får det en anden form, da kuglerne bliver smeltet og trykt sammen til hårde, faste plader. Ekspanderet polystyren kan også fås som granulat.  Her kan det bruges Da ekspanderet polystyren er et plastprodukt, vil det smelte ved brand. Derfor bliver det kun brugt i lukkede konstruktioner. Det bliver typisk brugt i terrændækket til at isolere under betonen i nybyggeri, eller hvis du for eksempel laver gulv i forbindelse med et nyt badeværelse. EPS-plader kan også bruges i nye hulmure, og i granulatform kan det blive blæst ind i hulmure som efterisolering, så det har mange anvendelse muligheder  Fordele Dette materiale kan modstå et højt tryk, og derfor er det velegnet til terrændæk, hvis der skal et lag beton ovenpå. Der findes også forskellige produkter inden for kategorien ekspanderet polystyren, hvor nogle har en høj isoleringsværdi, selvom de kommer i en meget tynd tykkelse. Det kan være en fordel, hvis du har nogle forhold i bygningen, hvor der ikke er plads til så tykt et lag isolering. Ulempen ved dette er dog at denne type produkter typisk er noget dyrere.  Ulemper EPS er i udgangspunktet ikke modstandsdygtigt over for brand. Det er ikke et bæredygtigt materiale. Ekspanderet polystyren er et af de produkter i denne oversigt, som har den højeste klimabelastning. Plastprodukter er baseret på råolie, og brugen af fossile brændstoffer er en af årsagerne til, at produktionen af EPS har en høj klimabelastning. Hvis det bliver brændt af, når det ikke længere skal bruges som isolering, vil det øge klimaaftrykket. Der er dog mulighed for at genanvende rengjort ekspanderet polystyren til nye plastprodukter, hvis isoleringen bliver sorteret og afleveret korrekt på genbrugspladsen.  Ekspanderet polystyren udleder 80,4 kg CO2e pr. m3.   Papirisolering Papirisolering bliver lavet af genbrugspapir, typisk af overskuds- og genbrugsaviser, og det bliver typisk anvendt i granulatform. Der bliver tilsat salte for at sikre, at det ikke rådner, og at det kan modstå brand. Papirisolering kan optage og afgive fugt, og det er ikke nødvendigt at etablere en dampspærre, hvis du bruger det efter producentens vejledning. Dette produkt kan du finde og købe i byggemarkedet.  Sådan kan det bruges  Papirisolering er rigtig god til lofter og i hulmur. Du kan bruge dette i lette konstruktioner, bl.a. ved lette trævægge og lette trægulve. Du kan bruge papirisolering ved nye konstruktioner, eller du kan selv fordele det som efterisolering på loftet eller få det blæst  ind i hulmuren som efterisolering. Selvom det ikke har de bedste egenskaber i forhold til brand, er der ikke krav til, at det kun må bruges i en lukket konstruktion ligesom ekspanderet polystyren.  Fordele Det isolerer lige så godt som andre isoleringsmaterialer. Papirisolering kommer også i granulatform, som kan fordeles bedre omkring rør og lignende, så det er en klar fordel. Prismæssigt kan det konkurrere med fx mineraluld, og det er desuden et bæredygtigt produkt, da det bliver lavet af genbrugspapir.  Ulemper Det har en tendens til at falde sammen, når det blæses ind som løs isolering på fx et loft. Du kan forvente, at det sætter sig 10-15 procent, som dog kan løses ved at blæse et tykkere lag ind. Så meget påvirker dette materiale klimaet Papirisolering har et lavt klimaaftryk. Det bliver lavet af genbrugspapir, som ellers potentielt skal brændes. Da papiret kommer fra træer, der har optaget CO2 under væksten, vil papirisoleringen lagre CO2, så længe det bliver brugt som isolering og ikke afbrændes.  Papiruld udleder 6,2 kg CO2e pr. m3.   Træfibre Træfiberisolering bliver lavet af grene og resttræ, der ikke kan bruges i produktionen af møbel-, konstruktions- og bygningstræ. Træfibre er et nyere produkt til isolering, og det vil ikke være at finde i alle byggemarkeder. Træfibre kan både fås som batts og granulat. Det er lidt tungere at arbejde med og skal skæres til med en sav. Træfibre kan optage og afgive fugt, og du kan i nogle konstruktioner bruge det uden at etablere dampspærre. Sådan kan det bruges  Træfibre er gode til isolering på lofter. Derudover kan […]

Derfor skal vi bygge mere med træ – få flere årsager her Træ sparer flere tons CO2 At bruge træ til de bærende konstruktioner, når der bygges nyt, giver rigtig god mening. Hvis vi skal nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, som de nye klimamål er sat til. Træ har nemlig to fordele, når det handler om at mindske klimaaftrykket.  Der er den fordel ved træ, at det lagrer kulstof. Hvis man bruger træ til fx byggematerialer, så forlænger man den periode, hvor kulstoffet er lagret i træet. Derved undgår man i første omgang at sende det ud i atmosfæren som CO2. Derudover er selve produktionen af træ i langt de fleste tilfælde en meget ren produktion i forhold til at producere cement og lignende produkter. Og når træ så går ind og erstatter stål, cement eller andre CO2-intensive produkter. En kubikmeter træ giver en gennemsnitlig CO2-besparelse på ca. 2 tons. Da 0,9 tons CO2 lagres i træet, mens vi i produktionen sparer 1,1 ton CO2 sammenlignet med produktionen af en kubikmeter konventionelle byggematerialer. Dette er ifølge beregninger fra Dansk Industri fra 2018. Endelig er træ en fornybar ressource. Dette skyldes at der kan plantes nye træer, når de gamle bliver fældet.   Er der træ nok? Selvom vi alle er bange for om der er træ nok, sådan mener bl.a. Jette Bredahl Jacobsen som er medlem af Klimarådet. Vi kan sagtens bruge mere træ, end vi gør i dag. I hvert fald i 50 år har vi plantet mere og mere skov i Danmark. Ud fra et klimaperspektiv har du den fordel, at om træet står i skoven, eller om det står i en bygning, så lagrer det det samme kulstof. At fælde træ til det formål kan faktisk være med til at sikre, at der stadig er skov, for hvis der er en efterspørgsel efter træ til byggemateriale. Så er der en økonomisk mening med at dyrke skov frem for at omlægge arealet til noget andet. Ud fra et klimaperspektiv mener Jette Bredahl Jacobsen heller ikke at kunne se problemet i hvis man fælder mere skov og bruger dem til byggematerialer. Men man skal jo også se det i forhold til andre værdier som fx biodiversitet og friluftsmuligheder. Det er dog vigtigt, at skovens kulstoflager opretholdes, hvilket blandt andet vil sige, at der bliver plantet nye træer, når de gamle fældes. Så længe vi sørger for, at der stadig er skov i Danmark, kan vi godt bruge mere træ til byggemateriale. Herefter handler det om at mindske spild og finde nye måder at bruge træ som byggematerialer. Udfordringen er tværtimod, at kun en lille del ender med at blive til egentlige byggematerialer. Mens en del går til spilde undervejs og dermed hurtigt omdannes til CO2 Og arbejdet med at udvikle træ som byggemateriale er i gang. Træ skal have en vis styrke, for at det kan bruges i de bærende konstruktioner, og her kan det være en fordel at bruge CLT. Betegnelsen står for cross-laminated timber og dækker over flere lag af brædder, der er limet sammen i mindst tre lag. Disse elementer af massivtræ er stive og stærke og bruges i stedet for beton og stål i de bærende konstruktioner ved højere byggerier på flere etager. Siden 2000 har CLT vundet frem som byggemateriale, og der bruges oftest nåletræ. Men eksperimenter har vist, at også en blanding med nåletræ og bøg er stærk. Det giver mulighed for at udnytte både danske nåletræer og danske løvtræer til byggeelementer. Synes du dette er spændende, så kan du læse hele artiklen på bolius Dele af teksten og billederne er lånt fra bolius.dk

Bæredygtige boliger er noget som fylder meget i klimadebatten i disse år. En bæredygtig bolig bliver defineret på om det er gjort en række forskellige tiltag for at skåne miljøet. Du kan gøre din bolig mere bæredygtig ved at spare på energien, vores ressourcer og vælge miljøvenlige materialer med lang levetid. Det kan du læse meget mere om her.  Hvad er en bæredygtig bolig? At en bolig er bæredygtig betyder, at der er taget hensyn til bygningens virkning på miljøet. Miljøhensynet i boligen kan gælde i tre faser: Under opførelse Ved brug og vedligeholdelse Ved nedrivning, genanvendelse og bortskaffelse. En bæredygtig bolig er karakteriseret ved at: Være bygget af materialer med lavt klimaaftryk og lang levetid  Materialerne og produkterne er miljøvenlige og ikke indeholder uønskede kemikalier.  Være bygget af genanvendelige materialer og produkter, der kan vedligeholdes og til sidst genanvendes på ny.  Have et reduceret energi- og ressourceforbrug  Have en prioritering af alternative opvarmningsmetoder som fx varmepumpe, solfanger og jordvarme.  Have et fleksibelt og fremtidssikret design, der sikrer, at boligen kan tilpasses ved skiftende behov igennem livet uden større indgreb.   Være økonomisk rentabel og have en anlægspris, der kan konkurrere med konventionelt byggeri.    Hvorfor bygge en bæredygtig bolig? Bygninger og specielt vores bolig er en langtidsinvesteringer. Med en forventet levetid på minimum 50-60 år, men reelt set 100 år eller mere, er dagens nybyggeri, renoveringer samt om- og tilbygninger fundamentet for den kvalitet og værdi, vores bygninger vil have mange år fremover.  Vi ved i dag, at valg af byggematerialer har en stor påvirkning på bygningens samlede CO2-udledning og klimapåvirkning. Alle byggematerialer og produkter, har under selve produktionen afsat et klimaaftryk. Dette klimaaftryk kaldes den indlejrede energi og medregnes i dag for at vurdere om et nybygget hus eller fx efterisolering af et hus, samlet set er klimavenligt.   Fra 2023 bliver der indført nye regler i bygningsreglementet, der stiller krav til byggeriets klimaaftryk. Kravene kommer til at betyde, at der ved nybyggeri og ombygninger, der kræver byggetilladelser, skal vedlægges en LCA-beregning, også kaldet en livscyklusvurdering, der dokumenterer byggeriets klimaaftryk og CO2-udledning pr. m2 pr. år.  Bygningens samlede CO2-udledning afhænger bl.a. af hvilke materialer huset er bygget af, og hvor meget energi der kræves for at opvarme og vedligeholde boligen. Op mod 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning og belysning i bygninger. Når du sparer på energiforbruget, sparer du på dit CO2-udslip.  Hvis du synes dette er meget interessant, så kan du læse resten af den oprindelig artikel her  Dele af teksten og enkelte billeder er lånt på bolius.dk

Indendørs og udendørs brug af træ, kan være det store spørgsmål når man skal vælge træsort. Træ kan anvendes både inde og ude, som byggemateriale og det er et mere bæredygtigt byggemateriale end fx beton. Det som man skal være opmærksom på er om den trætype du vælger også kan klare den opgave, som det skal udføre.  Hvor kan træ benyttes i din bolig? Træ kan bruges både indendørs og udendørs som byggemateriale. Dette materiale vælges ofte på grund af nogle af dets egenskaber, som fx vægt og bøjelighed, mens træ i andre tilfælde vælges af æstetiske årsager. På en terrasse er der ofte mange der benyttes træ, fordi det er rart at gå på.  En anden god ting ved træ er at det for mange er nemt at arbejde med, fx til havens småbygninger, selvom man ikke har en uddannelse i at bygge med det. Træ kan forholdsvist nemt bearbejdes og tilpasses sammenlignet med mursten, og det er derfor en mere krævende opgave at mure et skur end at bygge det i træ.  Der findes mange byggestile med træ og også valg af træsorter kan variere, men i Danmark er langt de mest benyttede træarter nåletræ som lærk, gran og fyr. Mere end 90 procent af det træ, vi anvender, er nåletræ hovedsageligt af nordisk oprindelse.  Træ er et bæredygtigt byggemateriale, og erstatter det fx beton i bærende konstruktioner, kan det mindske klimaaftrykket betragteligt. Hvilket man har rigtig meget fokus på i disse år.  Forskellige træsorters anvendelse Træ kan benyttes mange steder i boligen. Hele huse kan være bygget af træ eller man vælger kun at bruge træ på synlige overflader indendørs, facader eller småbygninger i haven.  Træ i den bærende konstruktion Træ kan benyttes i den bærende konstruktion i form af stolper, spær og bjælker. Træ indendørs Træ kan benyttes indendørs i form af gulvbrædder, døre, paneler, profilbrædder som indvendig loftsbeklædning, skabe, bordplader og diverse møbler.  Træ på facader Træ kan benyttes på husets eller bygningens facade, ligesom taget i særlige tilfælde kan være træ i form af træspån. Derudover er udhæng og gavl ofte er beklædt med træ, ligesom vinduerne kan være lavet af træ.   Småbygninger udendørs Træ kan benyttes til havens småbygninger som skur, carport eller garage, legehus osv. Derudover anvendes det ofte til terrasser, hegn og fx havemøbler.  Det mest almindelige er, at tagkonstruktionen er opbygget i træ, udhæng og gavltrekanter er beklædt med træ samt vinduer, gulve og evt. køkkener og køkkenbordplader er i træ. På sommerhuse bruges træ ofte på facaden.  Der er store forskelle på hvordan man bedst kan anvende de forskellige træsorter. Nogle er gode til konstruktion, andre til beklædning og så er der stor forskel på hvor lang holdbarhed de forskellige sorter kan holde udenfor. Herunder kan du se beskrivelsen enkelte sorter.   Gran og fyr Gran og fyr er velkendte træsorter, men de er ikke specielt egnede til udendørs byggeri, medmindre man behandler dem. Gran og fyr kan stå ude i ca. 25 år, men hvis det har jordkontakt eller står i jorden og  er ubehandlet, vil holdbarheden blive reduceret væsentligt.  Gran og fyr bruges i stor udstrækning som byggemateriale til bjælker, søjler, lægter og beklædningsbrædder – kort sagt alle steder, hvor der benyttes træ i byggeriet, og hvor slidstyrke ikke er afgørende. Dørtrin udføres derfor ofte af eg. Derudover kan særligt fyr anvendes som gulvbrædder, især hvis man ønsker ubehandlede gulve.  Lærk Lærk – og især sibirsk lærk er meget anvendt i Danmark til udendørs byggeprojekter. Det bruges bl.a. som facadebeklædning på parcelhuset, til legepladser, terrassebrædder og skure. Lærk har et højt indhold af harpiks, som gør det mere modstandsdygtigt over for råd.  Sibirsk lærk er særligt langsomt voksende, hvad der kan ses på de tætte årringe. Denne type lærk kan holde helt op til 12 år i jorden, mens en lærk af dårligere kvalitet som fx hurtigvoksende hybridlærk fra Norden kun vil kunne være nedgravet i jorden omkring fire år, inden det bliver nedbrudt. Bruger du denne trætype, så skal virkelig tænke på placering.  Bøg, eg og ask Ask og bøg er ikke velegnet som udendørs materiale. Selvom de er hårde og stærke træsorter, bliver de let angrebet af svamp og insekter. en anden ting som man specielt skal være opmærksom på med disse træsorter er at de kun holder fire år i jorden. Eg benyttes sjældent til udendørs byggeri, men man ser ofte denne træsort som stolper til hegn.  Bøg, eg og ask bruges primært til gulve og møbler. Særligt hvis der er et stort slid på gulvet, kan disse hårde træsorter være at foretrække frem for nåletræ, da de alle tre er ganske modstandsdygtige over for slid. Valget af træsort er ofte et æstetisk og økonomisk valg. Birk, kirsebær og valnød Disse træsorter anvendes hovedsageligt til møbelproduktion. Birk er den blødeste og lyseste træsort, selv efter lakering, hvor man ofte ikke kan se årringe og struktur.  Kirsebær og valnød har langt mere spil i overfladen, og man kan tydeligt se strukturen. De bliver især efter lakering og oliering meget mørke. Thuja/cedertræ Træsorten Western Red Cedar bliver på dansk kaldt thuja eller cedertræ. Den indeholder store mængder af stoffet fenol, som gør den modstandsdygtig over for råd og svamp. Den kan derfor holde helt op til ca. 15 år i jorden uden yderligere behandling.  Thuja er mest kendt som hæk- og havebeplantning. Thuja/cedertræ var tidligere ikke så almindeligt brugt i Danmark, men i takt med efterspørgslen efter at undgå kemi i træet stiger, vinder tuja frem som facadebeklædning i forskellige former. Træet er ikke stærkt og er derfor ikke anvendeligt som konstruktionstræ. Hvis du synes dette var interessant og vil du gerne læse om flere træsorter og plader? Så kan du læse artiklen i sin fulde længe her Dele af teksten og nogle af billederne er lånt på bolius.dk

  Hos Holdbar synes jeg det er fantastisk, når andre tør gå andre veje med CLT. I Sverige, nærmere bestem Simrisbanvägen 10, 212 24 Malmö, bliver der lige nu opført et P-hus i CLT træ. Holdbar har været forbi og er du skeptisk overfor et p-hus i træ ? Velkommen i klubben… Men jeg må tilstå at efter hvad jeg har set i dag, ja så er det måske ikke helt så skørt som det lyder… det virker til at de har godt styr på hvad der vil ske, og hvordan vandet håndteres, så træet ikke får skade… spændende er det i hvert fald, at følge udviklingen. Du kan se oprindelig LinkedIn opslag her  

I 2020 vil CLT-produktionen på verdensplan beløbe sig til over 2 millioner m³ på grund af talrige storskalaprojekter. Centraleuropa producerer fortsat betydeligt mere end halvdelen af ​​denne mængde. Derfor kan 100.000 m³ CLT træfabrikker som standard sagtens blive en realitet.  Vækstraterne for den globale krydslaminerede træindustri fortsætter med at overstige 10 %-grænsen. Med et plus på 15% steg produktionen i DACH-regionen (Tyskland, Østrig og Schweiz), Italien og Tjekkiet tilsammen til mere end 810.000 m³. I 2021 vil produktionen øges med yderligere 12%, i alt over 920.000 m³. Denne vækst skyldes primært produktionsstigninger hos storskalaproducenter med eksisterende anlæg, der er blevet optimeret til netop dette formål i de seneste år. Mere variation – kortere leveringstider? Ifølge Prof. Muszynskis team blev 75 % af alle installerede CLT-presser på verdensplan kun leveret af tre forskellige europæiske producenter. Med hensyn til CNC-bearbejdningscentre udgør de tre største leverandører – igen, alle tre europæiske – endda 80% af det samlede antal. Disse oligopolmarkeder forventes dog at blive mere diversificerede i løbet af de kommende år, da træforarbejdningsindustrien ikke er den eneste sektor, hvor krydslamineret træ har topprioritet. Talrige maskinleverandører på begge sider af Atlanten arbejder på proprietære løsninger på dette område – en udvikling, der ikke kun vil medføre kortere leveringstider, men også accelerere teknologiske fremskridt. Synes du denne artikel er spændende, så kan du læse den fuld version på engelsk her

På Forum Bois Construction´s hjemmeside kan du finde de nyeste viden indenfor bl.a. CLT og bæredygtige løsninger. I april blev der afholdt International Forum Bois Construction Épinal-Nancy 2022. Hvor der var en masse nye og spændende ideer. Du kan finde deres nyhedsbrev, samt brochure fra den sidste messe, samt se events og andet som de har at byde på Forummet er mere end nogensinde en platform for lave-kulstof- og bio-sourcede træbyggeprojekter og din mulighed for at få nye oplysninger om hvad der rører sig på markedet Du kan besøge deres hjemmeside her

Nordals i Sønderjylland får et nyt, bæredygtigt og topmoderne ferieresort, Nordals Resort. Det nye resort kommer til at rumme 440 feriehuse med udsigt og adgang til skov og strand, et tropisk vandland, aktiviteter og naturoplevelser. Dertil kommer bycenter, water park med mere. Samlet bliver det nye bæredygtige ferieresort på cirka 50.000 kvm bunder tag i etape et. Resortet opvarmes med Co2-neutral fjernvarme og bygges efter den nye DGNB-norm, som er baseret på FN’s 17 verdensmål. Holdbar følger spændt med på udviklingen af dette projekt, som er sat til at være færdig i anden kvartal i 2024 og vil du gerne læse mere om dette nye resort, så kan du se mere her Vil du gerne have vores hjælp med dit bæredygtige projekt, så er du meget velkommen til at kontakte os her Billeder og dele af teksten er lånt af: https://www.licitationen.dk/

Vand og CLT, godt eller skidt? er et spørgsmål som især i disse år, bliver stillet fordi CLT virkelig har taget fart i det seneste årti. Det har været med i projekter lige fra små huse, mellemstore boliger, store skole- og universitetsbygninger til store kommercielle kontorlokaler. Som med alle ‘nye’ byggematerialer har der været en læringskurve, hvor industriens forståelse af CLTs styrker og svagheder har udviklet sig over tid. Et af de mest almindelige debatområder med CLT er holdbarhed (og i forlængelse heraf fugt). Vandindhold Træ er i risiko for at udvikle svampehenfald, hvis fugtindholdet overstiger 20 % i længere tid. I en veldesignet og konstrueret bindingsværksbygning eller skråtag vil fugtindholdet i drift være mellem 10 % og 14 %. Et godt stykke under svampehenfaldstærsklen. Mens CLT følger de samme holdbarhedsprincipper som letvægtstrækonstruktioner. Giver dens tykkelse og mængden af ​​brugt træ yderligere overvejelser, når de udsættes for fugt. Træstudse, strøer og spær har et relativt stort forhold mellem overfladeareal og volumen og tørrer derfor typisk hurtigt, når forholdene tillader det. CLT har et meget mindre forhold mellem overfladeareal og volumen, og så tørrehastigheder kan være væsentligt langsommere. Termisk isolering CLT ydervægge og -tage bør altid udformes som ‘varm’ konstruktion, dvs. al varmeisolering placeres på ydersiden af ​​væggen eller tagpanelet. Ved at placere CLT-panelerne inden for bygningens termiske skærm, befinder panelerne sig i, hvad der normalt skulle være et varmt og tørt miljø – ideelt for træets holdbarhed. I Storbritannien har det mest almindelige isoleringsmateriale, der skal placeres på ydersiden af ​​CLT, været stive foliebeklædte isoleringsplader (f.eks. PIR/PUR/phenolic) installeret på vægge, flade tage og skrå tage. Mens disse isoleringsmaterialer har fremragende termisk modstand og derfor giver gode U-værdier for en given tykkelse. Begrænser foliebeklædningerne muligheden for, at CLT-panelerne bagved kan tørre til ydersiden. Historisk blev det antaget, at enhver befugtning af CLT-panelerne (enten gennem indespærret konstruktionsfugt eller beklædningslækager/vandindtrængning under drift) ville være i stand til at tørre gennem panelet til indersiden af ​​bygningen. Forskning om fugtdynamik BM TRADA har forsket i fugtdynamik i CLT med Stora Enso, en førende global leverandør af træprodukter, herunder CLT. Det todelte projekt så på både befugtningsrisiko under konstruktionen og tørrehastigheder. Dette gør os i stand til at bestemme fugtfordelingsadfærd. I den anden fase af forskningen blev tørrehastighederne for femlags, 100 mm tykke CLT-paneler undersøgt. Forskellige konfigurationer blev testet, herunder at dække den våde ydre side af paneler med folie for at kopiere paneler dækket med stive foliebeklædte isoleringsplader og/eller dampkontrollag. Denne testopstilling var beregnet til at gentage typiske britiske konstruktionsopbygninger til varme vægge såvel som flade og skrå tag. Under afprøvning af de dækkede paneler blev vand i den våde ydersidelaminering observeret. Der blev langsomt passerede vand gennem panelernes tykkelse til den tørre, udækkede side, hvilket bekræfter den tidligere fastholdte påstand om, at paneler kunne tørre til indersiden. Men med et startfugtindhold på 35 % i den våde ydre laminering tog det næsten 16 måneder, før fugtindholdet faldt til 20 %. Med højere fugtindhold og/eller tykkere paneler kan tørring potentielt tage år. Omvendt tog udækkede paneler, der var i stand til at tørre direkte fra den våde overflade, cirka seks uger for en lignende fugtindholdsreduktion. Langtidsholdbarhed En primær overvejelse for at opnå langtidsholdbarhed af trækonstruktioner er at give en kombination af dræning, ventilation og åndbarhed. Det er normalt ikke et problem, hvis træ bliver vådt, så vandet kan løbe hurtigt væk, og træet får efterfølgende lov til at tørre. Nedsættelse eller begrænsning af tørring gennem brug af isoleringsprodukter med høj modstandsdygtighed og/eller dampkontrollag på panelernes inder- eller yderside. Kan forsinke tørringen i en sådan grad, at udviklingen af ​​svampehenfald kan udgøre en risiko, hvis panelerne udsættes for uheldige forhold under konstruktion eller i drift. På kontinentet er CLT-bygningssystemer ofte parret med mineraluld eller træfiberisoleringsprodukter. Disse typer åndbart isoleringsmateriale er typisk gavnlige for træbygningssystemer, da de tillader hurtigere tørring af CLT-panelerne, hvis de udsættes for befugtning under byggeri eller i drift.  Anvendelsen af ​​disse typer af åndbare isoleringsprodukter vil sammen med gode overordnede designdetaljer og en fugthåndteringsplan for byggefasen have en væsentlig positiv indvirkning på den langsigtede holdbarhed og robusthed af CLT-konstruktioner. Vi hos holdbar håber du fik svar på spørgsmålet: Er vand og CLT, godt eller skidt? Hvis ikke, så er du meget velkommen til at kontakte os og få yderligere rådgivning.  Du kan læse den originale artikel på engelsk her

Tilbring morgenen den 12. maj med International Mass Timber Conference, hvor de fortsætter momentum af vores populære personlig konference, som blev afholdt i April måned, på deres virtuelle platform med endnu mere kraftfulde præsentationer og netværk.  Den virtuelle dag foregår fra klokken 9.00-11.30, torsdag den 12 maj 2022 Du kan se hele programmet for dette program her Billetterne koster 79 dollars, ca. 560 danske kroner  Du kan tilmelde dig her