Artikler

Isolering – hvilke slags kender du ?

Isolering – hvilke slags kender du og hvorfor en vil virke bedst for dig i dit byggeprojekt 

Der findes mange materialer, når du skal isolere eller efterisolere din bolig. Der hvor du kan komme i tvivl er om alle isolerings materialer kan anvendes alle steder og om de er bæredygtige. Herunder kan du læse om 7 forskellige isoleringsmaterialer, deres anvendelse, samt fordele og ulemper. 

 

Mineraluld

mineraluld til isolering - Isolering – hvilke slags kender du ?Mineraluld dækker over stenuld og glasuld. Det bliver fremstillet af sten eller glas, som bliver smeltet under høj varme. Stenuld har en grønlig farve, mens glasuld er gullig. Det er det mest udbredte isoleringsmateriale, som kan købes i alle byggemarkeder. Mineraluld kan fås både som batts, ruller og granulat. Mineraluld er let at arbejde med og kan skæres til med en isoleringskniv. 

Her kan det anvendes

Mineraluld kan anvendes til alle former for isolering, både i terrændæk, ydervægge, på loftet og om rør. Glasuld er dog ikke lige så trykfast som stenuld, og derfor bruges glasuld ikke i terrændæk, mens stenuld kan fås i hårde batts, der kan bruges under beton. Mineraluld bruges både i forbindelse med nye konstruktioner og efterisolering. 

Fordele

Det er et alsidigt og gennemtestet produkt, som har været anvendt i mange år. Det har gode egenskaber i forhold til brand.

Ulemper

Det er ikke et særlig bæredygtigt produkt, da det udleder meget CO2 at producere mineraluld. Mineraluld er ikke en fornybar ressource, og det er et af de mest klimabelastende isoleringsmaterialer. Det er kun overgået af en række plastikbaserede produkter. Klimaaftrykket for mineraluld afhænger af den energikilde, der anvendes til produktionen. Nogle producenter har taget et skridt i en mere bæredygtig retning ved at gå væk fra olie eller kul. Stenuld kan dog i høj grad genanvendes uden en omfattende bearbejdning, når det ikke længere skal bruges som isolering. 

Glasuld udleder 21,6 CO2e pr. m3.

Stenuld udleder 70,4 CO2e pr. m3.

 

Ekspanderet polystyren

Ekspanderet polystyren Isolering – hvilke slags kender du ? Ekspanderet polystyren (EPS) bliver lavet af plastik, der bliver skummet op til luftige kugler. Mange kender produktet fra flamingoplader, men når det bruges til isolering i bygninger, så får det en anden form, da kuglerne bliver smeltet og trykt sammen til hårde, faste plader. Ekspanderet polystyren kan også fås som granulat. 

Her kan det bruges

Da ekspanderet polystyren er et plastprodukt, vil det smelte ved brand. Derfor bliver det kun brugt i lukkede konstruktioner. Det bliver typisk brugt i terrændækket til at isolere under betonen i nybyggeri, eller hvis du for eksempel laver gulv i forbindelse med et nyt badeværelse. EPS-plader kan også bruges i nye hulmure, og i granulatform kan det blive blæst ind i hulmure som efterisolering, så det har mange anvendelse muligheder 

Fordele

Dette materiale kan modstå et højt tryk, og derfor er det velegnet til terrændæk, hvis der skal et lag beton ovenpå. Der findes også forskellige produkter inden for kategorien ekspanderet polystyren, hvor nogle har en høj isoleringsværdi, selvom de kommer i en meget tynd tykkelse. Det kan være en fordel, hvis du har nogle forhold i bygningen, hvor der ikke er plads til så tykt et lag isolering. Ulempen ved dette er dog at denne type produkter typisk er noget dyrere. 

Ulemper

EPS er i udgangspunktet ikke modstandsdygtigt over for brand. Det er ikke et bæredygtigt materiale. Ekspanderet polystyren er et af de produkter i denne oversigt, som har den højeste klimabelastning. Plastprodukter er baseret på råolie, og brugen af fossile brændstoffer er en af årsagerne til, at produktionen af EPS har en høj klimabelastning. Hvis det bliver brændt af, når det ikke længere skal bruges som isolering, vil det øge klimaaftrykket. Der er dog mulighed for at genanvende rengjort ekspanderet polystyren til nye plastprodukter, hvis isoleringen bliver sorteret og afleveret korrekt på genbrugspladsen. 

Ekspanderet polystyren udleder 80,4 kg CO2e pr. m3.

 

Papirisolering

Papirisolering – hvilke slags kender du ?Papirisolering bliver lavet af genbrugspapir, typisk af overskuds- og genbrugsaviser, og det bliver typisk anvendt i granulatform. Der bliver tilsat salte for at sikre, at det ikke rådner, og at det kan modstå brand. Papirisolering kan optage og afgive fugt, og det er ikke nødvendigt at etablere en dampspærre, hvis du bruger det efter producentens vejledning. Dette produkt kan du finde og købe i byggemarkedet. 

Sådan kan det bruges 

Papirisolering er rigtig god til lofter og i hulmur. Du kan bruge dette i lette konstruktioner, bl.a. ved lette trævægge og lette trægulve. Du kan bruge papirisolering ved nye konstruktioner, eller du kan selv fordele det som efterisolering på loftet eller få det blæst  ind i hulmuren som efterisolering. Selvom det ikke har de bedste egenskaber i forhold til brand, er der ikke krav til, at det kun må bruges i en lukket konstruktion ligesom ekspanderet polystyren. 

Fordele

Det isolerer lige så godt som andre isoleringsmaterialer. Papirisolering kommer også i granulatform, som kan fordeles bedre omkring rør og lignende, så det er en klar fordel. Prismæssigt kan det konkurrere med fx mineraluld, og det er desuden et bæredygtigt produkt, da det bliver lavet af genbrugspapir. 

Ulemper

Det har en tendens til at falde sammen, når det blæses ind som løs isolering på fx et loft. Du kan forvente, at det sætter sig 10-15 procent, som dog kan løses ved at blæse et tykkere lag ind.

Så meget påvirker dette materiale klimaet

Papirisolering har et lavt klimaaftryk. Det bliver lavet af genbrugspapir, som ellers potentielt skal brændes. Da papiret kommer fra træer, der har optaget COunder væksten, vil papirisoleringen lagre CO2, så længe det bliver brugt som isolering og ikke afbrændes. 

Papiruld udleder 6,2 kg CO2e pr. m3.

 

Træfibre

Træfiberisolering - hvilke slags kender du ?Træfiberisolering bliver lavet af grene og resttræ, der ikke kan bruges i produktionen af møbel-, konstruktions- og bygningstræ. Træfibre er et nyere produkt til isolering, og det vil ikke være at finde i alle byggemarkeder. Træfibre kan både fås som batts og granulat. Det er lidt tungere at arbejde med og skal skæres til med en sav. Træfibre kan optage og afgive fugt, og du kan i nogle konstruktioner bruge det uden at etablere dampspærre.

Sådan kan det bruges 

Træfibre er gode til isolering på lofter. Derudover kan det bruges til isolering i vægge og gulve, hvis konstruktionen er let, det vil sige at konstruktionen er lavet af træ. Det er ikke trykfast og kan ikke bruges under et støbt betongulv. Det kan både bruges til isolering i nye konstruktioner og til efterisolering. Du kan fx godt blæse træfiberisolering ind oven på et lag af mineraluld på loftet, hvis du vil efterisolere til et tykkere lag. Du skal dog være opmærksom på, at træfiberisolering er tungere end de fleste andre typer, hvilket der skal tages højde for, da det kan forringe de eksisterende forhold.

Fordele

Træfibre kan optage og afgive fugt, og det er et bæredygtigt isoleringsmateriale. 

Ulemper

Da det er et nyere produkt, er det en anelse dyrere end nogle af de traditionelle isoleringsmaterialer, som du allerede har læst om. Sammenlignet med ålegræs er der dog ikke de samme naturlige begrænsninger på mængden af træfiberisolering, der kan produceres. Hvis efterspørgslen stiger, må prisen forventes at falde. Træfibre er ikke så modstandsdygtige over for brand. 

Så meget påvirker det klimaet

Træfibre er et af de mest klimavenlige isoleringsmaterialer. Træ lagrer CO2, indtil det øjeblik det bliver brændt af, og derfor er klimabelastningen negativ. Træfibre er lavet af et restprodukt, og derfor er det med til at sikre fuld udnyttelse af en naturlig ressource. Derudover kan man ved at plante nye træer sikre, at der stadig er materialer at bruge af fremover. 

Træfibre udleder -173,1 kg CO2e pr. m3.

 

Leca

Leca – hvilke slags kender du ?Leca skiller sig ud fra de andre isoleringsmaterialer, da det hverken har form som batts eller granulat. Det består af små, brune lerkugler, og sammenlignet med de lecakugler, der fx bruges i potteplanter, vil lerkugler til isolering være ”coated”. Leca har ikke lige så gode isoleringsegenskaber som de andre typer. 

Her kan det bruges

I dag bruges leca primært i terrændæk, da det har gode drænende egenskaber og en stor trykstyrke. I 60’erne og 70’erne blev leca anvendt som hulmursisolering, men det er en løsning, der har vist sig ikke at være så effektiv. Det kan som udgangspunkt godt bruges til efterisolering, men det giver bedre mening at vælge et produkt med bedre effekt, som f.eks. papirisolering. 

Fordele

Kuglerne er stærke, og når de komprimeres, kan de holde til meget. Hvis du har en jordbund med meget fugt, og hvor grundvandsspejlet evt. står højt, kan det være en løsning at lægge leca som et lag under et andet lag isolering for at kombinere et drænende, stærkt materiale med en isolering med gode isoleringsegenskaber.

Ulemper

Leca er ikke helt lige så godt isolerende som andre typer af isolering, og du skal have et tykkere lag, hvis du skal opnå samme isoleringsværdi. 

Så meget påvirker Leca klimaet 

Leca udvindes fra en plastisk ler, som tørres og brændes under høje temperaturer. Det er derfor et isoleringsmateriale med et højt klimaaftryk, der med sine ringere isoleringsegenskaber har sin fordel i kraft af de drænende kvaliteter. 

Leca udleder 81,3 kg CO2e pr. m3.

 

Hør og hamp

Hør og hamp - hvilke slags kender du ?Isolering af hør og hamp minder om hinanden og har samme egenskaber. Isoleringen bliver fremstillet af fibre fra planternes stængler og blandes med kemikalier, der skal sikre modstandsdygtighed over for brand. Der bliver ofte tilsat plastfibre eller lignende for at give materialet stivhed og stabilitet. Isoleringen bliver lavet som måtter og ruller. Det er lidt tungere at arbejde med end fx mineraluld og kræver specialværktøj, når du skal skære det til. Det kan transportere fugt, og du kan i nogle konstruktioner bruge det uden en dampspærre. 

Her kan det anvendes

I ydervægge, indervægge, loftkonstruktioner og etageadskillelser. Det bruges hovedsageligt i forbindelse med nybyggeri og renovering, men sjældent i forbindelse med efterisolering, da udbredelsen er begrænset.

Fordele

Det er et bæredygtigt produkt, og det kan optage og afgive fugt. Derudover undgår du kløe og gener, når du arbejder med materialet, som du f.eks. kan opleve med glasuld. 

Ulemper

Modstandsdygtigheden over for brand er lav. Prisen er typisk højere end på de mere udbredte isoleringsmaterialer. 

Så meget påvirker dette materiale klimaet 

Hamp og hør optager CO2 under væksten, og isoleringsmåtterne bliver lavet af rester fra planterne, som sikrer en fuld udnyttelse af ressourcerne. Klimaaftrykket er derfor lavt. Der kan dog være tilsat plastfibre, som forhindrer genanvendelse af produktet, men nogle isoleringsmaterialer bliver lavet med nedbrydelige plastfibre. Der kan være tilsat borsalte, der optræder på EU’s kandidatliste over potentielt problematiske stoffer. Her er det en god ide hvis du kontrollerer varedeklarationen. 

Isoleringsmåtter af hamp udleder 19,2 kg CO2e pr. m3.

 

Ålegræs

 
Fordele
 

Ålegræs er et bæredygtigt og naturligt produkt med en god isoleringsværdi. Man udnytter et materiale, der alligevel skyller op på stranden, og som nogle kommuner bruger mange ressourcer på at fjerne for at sikre rene strande. Dog skal det renses for at sikre, så ren en råvare som muligt. 

 
Ulemper

På nuværende tidspunkt er prisen op mod dobbelt så høj for ålegræsbatts sammenlignet med mineraluld, hvilket kan betyde store omkostninger hvis du vil anvende dette materiale. Men en øget efterspørgsel og produktion kan påvirke prisen. Da produktionen på nuværende tidspunkt er begrænset, kan det være svært at skaffe ålegræs nok til at isolere et helt nybygget hus.  

 
Klimaaftryk fra Ålegræs

Ålegræs er det første isoleringsmateriale, der har opnået Cradle to Cradle- guldcertificeringen, der er et anerkendt internationalt miljømærke. Ålegræs binder CO2 ligesom træ, og når ålegræs bliver brugt som isoleringsmateriale, vil det lagre CO2, indtil det bliver brændt af, og derfor er det et bæredygtigt byggemateriale.