Artikler fra byggebranchen

Det er ikke længere kun træhuse som bruges som sommerhuse på landet. Træhuse vokser hurtigere og højere i storbyer som Stockholm og København. Bygge- og ejendomssektoren står for en femtedel af Sveriges klimaudledninger, hvoraf en stor del kommer fra byggeprocessen. Flere og flere ser øget træhusbyggeri som en vigtig del af løsningen for branchen. Sara Kulturhuset i Skellefteå, som er 20 etager er Sveriges højeste træbygning. Den har siden byggeriet stod færdigt i efteråret 2021 givet den västerbottniske by stor omtale. I Sverige var det forbudt i 120 år at bygge etagebyggeri med træramme på grund af brandfare. Et forbud, der blev afskaffet i 1994 og siden åbnede op for flere og flere træhusbyggerier i højden. Sidste år blev der bygget 4.494 lejligheder i etageejendomme med trærammer. Det er 250 procent mere end for ti år siden. Andelen af ​​lejligheder i træhuse af det samlede antal nybyggede lejligheder er nu lige under 20 procent, oplyser brancheorganisationen Trä- och Möbelföretagen. I Hagastaden, der forbinder Stockholm med Solna, opføres allerede Cederhusen, der når alt står klart kommer til at bestå af fire bygninger med 234 boliger. Projektet beskrives som Stockholms første store lejlighedskompleks i massivt træ og de første beboere flyttede ind for et år siden. Synes du denne artikel er interessant ? Så kan du læse den i fuld længde her på svensk: www.di.se

Derfor skal vi bygge mere med træ – få flere årsager her Træ sparer flere tons CO2 At bruge træ til de bærende konstruktioner, når der bygges nyt, giver rigtig god mening. Hvis vi skal nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, som de nye klimamål er sat til. Træ har nemlig to fordele, når det handler om at mindske klimaaftrykket.  Der er den fordel ved træ, at det lagrer kulstof. Hvis man bruger træ til fx byggematerialer, så forlænger man den periode, hvor kulstoffet er lagret i træet. Derved undgår man i første omgang at sende det ud i atmosfæren som CO2. Derudover er selve produktionen af træ i langt de fleste tilfælde en meget ren produktion i forhold til at producere cement og lignende produkter. Og når træ så går ind og erstatter stål, cement eller andre CO2-intensive produkter. En kubikmeter træ giver en gennemsnitlig CO2-besparelse på ca. 2 tons. Da 0,9 tons CO2 lagres i træet, mens vi i produktionen sparer 1,1 ton CO2 sammenlignet med produktionen af en kubikmeter konventionelle byggematerialer. Dette er ifølge beregninger fra Dansk Industri fra 2018. Endelig er træ en fornybar ressource. Dette skyldes at der kan plantes nye træer, når de gamle bliver fældet.   Er der træ nok? Selvom vi alle er bange for om der er træ nok, sådan mener bl.a. Jette Bredahl Jacobsen som er medlem af Klimarådet. Vi kan sagtens bruge mere træ, end vi gør i dag. I hvert fald i 50 år har vi plantet mere og mere skov i Danmark. Ud fra et klimaperspektiv har du den fordel, at om træet står i skoven, eller om det står i en bygning, så lagrer det det samme kulstof. At fælde træ til det formål kan faktisk være med til at sikre, at der stadig er skov, for hvis der er en efterspørgsel efter træ til byggemateriale. Så er der en økonomisk mening med at dyrke skov frem for at omlægge arealet til noget andet. Ud fra et klimaperspektiv mener Jette Bredahl Jacobsen heller ikke at kunne se problemet i hvis man fælder mere skov og bruger dem til byggematerialer. Men man skal jo også se det i forhold til andre værdier som fx biodiversitet og friluftsmuligheder. Det er dog vigtigt, at skovens kulstoflager opretholdes, hvilket blandt andet vil sige, at der bliver plantet nye træer, når de gamle fældes. Så længe vi sørger for, at der stadig er skov i Danmark, kan vi godt bruge mere træ til byggemateriale. Herefter handler det om at mindske spild og finde nye måder at bruge træ som byggematerialer. Udfordringen er tværtimod, at kun en lille del ender med at blive til egentlige byggematerialer. Mens en del går til spilde undervejs og dermed hurtigt omdannes til CO2 Og arbejdet med at udvikle træ som byggemateriale er i gang. Træ skal have en vis styrke, for at det kan bruges i de bærende konstruktioner, og her kan det være en fordel at bruge CLT. Betegnelsen står for cross-laminated timber og dækker over flere lag af brædder, der er limet sammen i mindst tre lag. Disse elementer af massivtræ er stive og stærke og bruges i stedet for beton og stål i de bærende konstruktioner ved højere byggerier på flere etager. Siden 2000 har CLT vundet frem som byggemateriale, og der bruges oftest nåletræ. Men eksperimenter har vist, at også en blanding med nåletræ og bøg er stærk. Det giver mulighed for at udnytte både danske nåletræer og danske løvtræer til byggeelementer. Synes du dette er spændende, så kan du læse hele artiklen på bolius Dele af teksten og billederne er lånt fra bolius.dk

CLT – DE MANGE FORDELE VED ET BYGGESYSTEM I MASSIVTRÆ For at løse det fremtidige boligbehov er der behov for at bygge i højden. Hvis dette bliver løst med det byggeri vi kender i dag med beton og stål, så vil der ske en eksplosiv vækst i CO2-udledningen. Derfor er der brug for at tænke i bæredygtige byggematerialer som fx CLT. Holdbart, miljøvenligt og fleksibelt CLT, også kaldet krydslamineret tømmer eller massive træelementer, består af flere lag brædder, der er limet sammen i krydsende lag. Derved er CLT lige så stærkt som betonelementer, men CLT vejer kun cirka en femtedel. Dette giver mange fordele bl.a. ved  transport og montering samt at man kan mindsker behovet for brug af kran. Mange muligheder med CLT Ud over at kunne indgå som bærende og stabiliserende bygningselementer, kan CLT også indgå som udragende bygningsdele bl.a. altaner og karnapper. CLT kan også bruges med blottede indvendige overflade sammen med sprinkling eller ved lavt byggeri. Et unikt byggemateriale Massive træelementer har samme tryk styrke som beton, og er næsten ti gange så trækstærkt, hvilket gør det ideelt til lange spænd i byggerier. Sammenlignet med byggemetoder som søjle,- bjælke- og skeletkonstruktion, kan man ved brug af træelementers få en sammenhængende statisk struktur. Med CLT kan man skifte bæreretning og rotere planer i etagebyggeri på en friere måde, som ellers er meget udfordrende i andre materialer. Konkurrencedygtige priser CLT-elementer er konkurrencedygtige når det kommer til økonomien, især til etagebyggeri. Det skyldes især den hurtige byggetid og nemme montering. CLT er nemt at bore i og skære huller til gennemføringer uden tungt og støvende værktøj. Dertil kommer, at elementerne vejer fem gange mindre end beton, så man kan nøjes med et mindre og billigere fundament. Andre fordele er træets gode isolerende egenskaber, og det opfører sig forudsigeligt under evt. brand. Se den originale artikel her traeinfo.dk Billede er fra den originale artikel på traeinfo

Sara kulturcenter i Skellefteå er en af ​​verdens højeste træbygninger med sine 20 etager, der strækker sig 75 meter op i luften. Træ tog et første kig på projektet, som næsten er færdigt. Bygningen har ændret bybilledet og synet på, hvad der er muligt at bygge af træ. Det meste af råmaterialet, arbejdskraften og byggeteknologien er hentet lokalt. Lige nu vokser Skellefteå i alle retninger, og der foregår mange forskellige aktiviteter for at udvikle byen til fremtiden. Nye boliger, arbejdspladser og infrastruktur tager form, og som kronen på værket rejser Sara Kulturcenter sig som byens nye vartegn. Mens Northvolts velkendte batterifabrik dækker et jordareal på størrelse med 40 fodboldbaner, og dermed bliver en af ​​verdens største af slagsen, sigter Sara kulturhus i stedet opad mod en tæt position blandt verdens højeste træbygninger. Det skal siges direkte. Skellefteå er ingen sludder, når det kommer til træbyggeri. Byen har en lang historie med mange projekter og samarbejder, der banede vejen for, at Sara kulturcenter kunne bygges. Siden 2014 har kommunen haft en træbyggestrategi, og i alt er der omkring halvtreds referenceprojekter, der helt eller delvist er opført i træ. Meget afhænger selvfølgelig også af nærheden til råvaren, hvilket har betydet, at man i årtier bogstaveligt talt har dyrket trætraditionen. Men den vigtigste succesfaktor er den unikke kompetence, der findes i regionen – fra uddannelse og forskning til virksomheder, der opererer i hele kæden fra skoven til arbejdspladsen. Det har betydet, at investeringen i at bygge af træ har ført til gensidig nytte, hvor alle aktører deler viden med hinanden, samtidig med at kommunen lader indsigterne testes i praksis. Vil du gerne læse artiklen færdig ? Så kan du gøre det her: https://www.svenskttra.se/ Den originale tekst er på svensk 

Vand og CLT, godt eller skidt? er et spørgsmål som især i disse år, bliver stillet fordi CLT virkelig har taget fart i det seneste årti. Det har været med i projekter lige fra små huse, mellemstore boliger, store skole- og universitetsbygninger til store kommercielle kontorlokaler. Som med alle ‘nye’ byggematerialer har der været en læringskurve, hvor industriens forståelse af CLTs styrker og svagheder har udviklet sig over tid. Et af de mest almindelige debatområder med CLT er holdbarhed (og i forlængelse heraf fugt). Vandindhold Træ er i risiko for at udvikle svampehenfald, hvis fugtindholdet overstiger 20 % i længere tid. I en veldesignet og konstrueret bindingsværksbygning eller skråtag vil fugtindholdet i drift være mellem 10 % og 14 %. Et godt stykke under svampehenfaldstærsklen. Mens CLT følger de samme holdbarhedsprincipper som letvægtstrækonstruktioner. Giver dens tykkelse og mængden af ​​brugt træ yderligere overvejelser, når de udsættes for fugt. Træstudse, strøer og spær har et relativt stort forhold mellem overfladeareal og volumen og tørrer derfor typisk hurtigt, når forholdene tillader det. CLT har et meget mindre forhold mellem overfladeareal og volumen, og så tørrehastigheder kan være væsentligt langsommere. Termisk isolering CLT ydervægge og -tage bør altid udformes som ‘varm’ konstruktion, dvs. al varmeisolering placeres på ydersiden af ​​væggen eller tagpanelet. Ved at placere CLT-panelerne inden for bygningens termiske skærm, befinder panelerne sig i, hvad der normalt skulle være et varmt og tørt miljø – ideelt for træets holdbarhed. I Storbritannien har det mest almindelige isoleringsmateriale, der skal placeres på ydersiden af ​​CLT, været stive foliebeklædte isoleringsplader (f.eks. PIR/PUR/phenolic) installeret på vægge, flade tage og skrå tage. Mens disse isoleringsmaterialer har fremragende termisk modstand og derfor giver gode U-værdier for en given tykkelse. Begrænser foliebeklædningerne muligheden for, at CLT-panelerne bagved kan tørre til ydersiden. Historisk blev det antaget, at enhver befugtning af CLT-panelerne (enten gennem indespærret konstruktionsfugt eller beklædningslækager/vandindtrængning under drift) ville være i stand til at tørre gennem panelet til indersiden af ​​bygningen. Forskning om fugtdynamik BM TRADA har forsket i fugtdynamik i CLT med Stora Enso, en førende global leverandør af træprodukter, herunder CLT. Det todelte projekt så på både befugtningsrisiko under konstruktionen og tørrehastigheder. Dette gør os i stand til at bestemme fugtfordelingsadfærd. I den anden fase af forskningen blev tørrehastighederne for femlags, 100 mm tykke CLT-paneler undersøgt. Forskellige konfigurationer blev testet, herunder at dække den våde ydre side af paneler med folie for at kopiere paneler dækket med stive foliebeklædte isoleringsplader og/eller dampkontrollag. Denne testopstilling var beregnet til at gentage typiske britiske konstruktionsopbygninger til varme vægge såvel som flade og skrå tag. Under afprøvning af de dækkede paneler blev vand i den våde ydersidelaminering observeret. Der blev langsomt passerede vand gennem panelernes tykkelse til den tørre, udækkede side, hvilket bekræfter den tidligere fastholdte påstand om, at paneler kunne tørre til indersiden. Men med et startfugtindhold på 35 % i den våde ydre laminering tog det næsten 16 måneder, før fugtindholdet faldt til 20 %. Med højere fugtindhold og/eller tykkere paneler kan tørring potentielt tage år. Omvendt tog udækkede paneler, der var i stand til at tørre direkte fra den våde overflade, cirka seks uger for en lignende fugtindholdsreduktion. Langtidsholdbarhed En primær overvejelse for at opnå langtidsholdbarhed af trækonstruktioner er at give en kombination af dræning, ventilation og åndbarhed. Det er normalt ikke et problem, hvis træ bliver vådt, så vandet kan løbe hurtigt væk, og træet får efterfølgende lov til at tørre. Nedsættelse eller begrænsning af tørring gennem brug af isoleringsprodukter med høj modstandsdygtighed og/eller dampkontrollag på panelernes inder- eller yderside. Kan forsinke tørringen i en sådan grad, at udviklingen af ​​svampehenfald kan udgøre en risiko, hvis panelerne udsættes for uheldige forhold under konstruktion eller i drift. På kontinentet er CLT-bygningssystemer ofte parret med mineraluld eller træfiberisoleringsprodukter. Disse typer åndbart isoleringsmateriale er typisk gavnlige for træbygningssystemer, da de tillader hurtigere tørring af CLT-panelerne, hvis de udsættes for befugtning under byggeri eller i drift.  Anvendelsen af ​​disse typer af åndbare isoleringsprodukter vil sammen med gode overordnede designdetaljer og en fugthåndteringsplan for byggefasen have en væsentlig positiv indvirkning på den langsigtede holdbarhed og robusthed af CLT-konstruktioner. Vi hos holdbar håber du fik svar på spørgsmålet: Er vand og CLT, godt eller skidt? Hvis ikke, så er du meget velkommen til at kontakte os og få yderligere rådgivning.  Du kan læse den originale artikel på engelsk her

Den luftige sal, højt til loftet og et 200 kvadratmeter stort etageareal til foreningerne af en kirke frem for den restaurant, Magnolia er. Og det er måske ikke så mærkeligt, for her er der også plads til fællesskab og store grupper. Arkitekterne Kjellander Sjöberg ser rummet som en slags markedsplads, et samlingssted for forskellige aktiviteter både dag og aften. Magnolia er bygget med en ramme af limtræ, som gjorde det muligt at skabe et indbydende, åbent rum. – Når vi selv er der, bliver vi næsten lidt overraskede over, at rummet giver en skøn rumoplevelse. Magnolia er en tilbygning til en større fællesbygning i Stora Sköndal. Restauranten ligger midt i det nye center, der åbner ud til bydelspladsen, så den har også en offentlig funktion, siger arkitekt Stefan Sjöberg. Magnolia vil både fungere som mødested og som à la carte restaurant. I andre dele af bygningen er der forskellige mødelokaler, så huset kan bruges på flere måder. Tilbygningen er væg i væg med den gamle murstensbygning. Arkitekternes idé var, at den nye restaurants design og karakteristiske tagform skulle matche den, og inde fra restauranten kan man se dele af den gamle mursten. Men frem for alt støder de store vinduespartier op til pladsen, hvilket skaber både ind og ud. – Om aftenen kan man se restauranten og skoven udefra gennem glasset. I løbet af sommeren skal du kunne åbne vinduerne helt ud mod pladsen. Vil du gerne læse resten af artiklen, så finder du den her: interioren-och-rummet-skapar-en-arlig-helhet-restaurang-magnolia  Vær opmærksom på at den originale artikel er på svensk.  

Tømmerpriserne faldt igen kraftigt i juli. Det største fald blev registreret, når det kommer til råtræ til massivt konstruktionstræ, hvis pris nærmer sig €200/m³-mærket. Vil du gerne læse hele artiklen? Så kan du se den her på engelsk: www.timber-online.net  Du skal have en profil, for at kunne læse artiklen 

Isolering – hvilke slags kender du og hvorfor en vil virke bedst for dig i dit byggeprojekt  Der findes mange materialer, når du skal isolere eller efterisolere din bolig. Der hvor du kan komme i tvivl er om alle isolerings materialer kan anvendes alle steder og om de er bæredygtige. Herunder kan du læse om 7 forskellige isoleringsmaterialer, deres anvendelse, samt fordele og ulemper.    Mineraluld Mineraluld dækker over stenuld og glasuld. Det bliver fremstillet af sten eller glas, som bliver smeltet under høj varme. Stenuld har en grønlig farve, mens glasuld er gullig. Det er det mest udbredte isoleringsmateriale, som kan købes i alle byggemarkeder. Mineraluld kan fås både som batts, ruller og granulat. Mineraluld er let at arbejde med og kan skæres til med en isoleringskniv.  Her kan det anvendes Mineraluld kan anvendes til alle former for isolering, både i terrændæk, ydervægge, på loftet og om rør. Glasuld er dog ikke lige så trykfast som stenuld, og derfor bruges glasuld ikke i terrændæk, mens stenuld kan fås i hårde batts, der kan bruges under beton. Mineraluld bruges både i forbindelse med nye konstruktioner og efterisolering.  Fordele Det er et alsidigt og gennemtestet produkt, som har været anvendt i mange år. Det har gode egenskaber i forhold til brand. Ulemper Det er ikke et særlig bæredygtigt produkt, da det udleder meget CO2 at producere mineraluld. Mineraluld er ikke en fornybar ressource, og det er et af de mest klimabelastende isoleringsmaterialer. Det er kun overgået af en række plastikbaserede produkter. Klimaaftrykket for mineraluld afhænger af den energikilde, der anvendes til produktionen. Nogle producenter har taget et skridt i en mere bæredygtig retning ved at gå væk fra olie eller kul. Stenuld kan dog i høj grad genanvendes uden en omfattende bearbejdning, når det ikke længere skal bruges som isolering.  Glasuld udleder 21,6 CO2e pr. m3. Stenuld udleder 70,4 CO2e pr. m3.   Ekspanderet polystyren Ekspanderet polystyren (EPS) bliver lavet af plastik, der bliver skummet op til luftige kugler. Mange kender produktet fra flamingoplader, men når det bruges til isolering i bygninger, så får det en anden form, da kuglerne bliver smeltet og trykt sammen til hårde, faste plader. Ekspanderet polystyren kan også fås som granulat.  Her kan det bruges Da ekspanderet polystyren er et plastprodukt, vil det smelte ved brand. Derfor bliver det kun brugt i lukkede konstruktioner. Det bliver typisk brugt i terrændækket til at isolere under betonen i nybyggeri, eller hvis du for eksempel laver gulv i forbindelse med et nyt badeværelse. EPS-plader kan også bruges i nye hulmure, og i granulatform kan det blive blæst ind i hulmure som efterisolering, så det har mange anvendelse muligheder  Fordele Dette materiale kan modstå et højt tryk, og derfor er det velegnet til terrændæk, hvis der skal et lag beton ovenpå. Der findes også forskellige produkter inden for kategorien ekspanderet polystyren, hvor nogle har en høj isoleringsværdi, selvom de kommer i en meget tynd tykkelse. Det kan være en fordel, hvis du har nogle forhold i bygningen, hvor der ikke er plads til så tykt et lag isolering. Ulempen ved dette er dog at denne type produkter typisk er noget dyrere.  Ulemper EPS er i udgangspunktet ikke modstandsdygtigt over for brand. Det er ikke et bæredygtigt materiale. Ekspanderet polystyren er et af de produkter i denne oversigt, som har den højeste klimabelastning. Plastprodukter er baseret på råolie, og brugen af fossile brændstoffer er en af årsagerne til, at produktionen af EPS har en høj klimabelastning. Hvis det bliver brændt af, når det ikke længere skal bruges som isolering, vil det øge klimaaftrykket. Der er dog mulighed for at genanvende rengjort ekspanderet polystyren til nye plastprodukter, hvis isoleringen bliver sorteret og afleveret korrekt på genbrugspladsen.  Ekspanderet polystyren udleder 80,4 kg CO2e pr. m3.   Papirisolering Papirisolering bliver lavet af genbrugspapir, typisk af overskuds- og genbrugsaviser, og det bliver typisk anvendt i granulatform. Der bliver tilsat salte for at sikre, at det ikke rådner, og at det kan modstå brand. Papirisolering kan optage og afgive fugt, og det er ikke nødvendigt at etablere en dampspærre, hvis du bruger det efter producentens vejledning. Dette produkt kan du finde og købe i byggemarkedet.  Sådan kan det bruges  Papirisolering er rigtig god til lofter og i hulmur. Du kan bruge dette i lette konstruktioner, bl.a. ved lette trævægge og lette trægulve. Du kan bruge papirisolering ved nye konstruktioner, eller du kan selv fordele det som efterisolering på loftet eller få det blæst  ind i hulmuren som efterisolering. Selvom det ikke har de bedste egenskaber i forhold til brand, er der ikke krav til, at det kun må bruges i en lukket konstruktion ligesom ekspanderet polystyren.  Fordele Det isolerer lige så godt som andre isoleringsmaterialer. Papirisolering kommer også i granulatform, som kan fordeles bedre omkring rør og lignende, så det er en klar fordel. Prismæssigt kan det konkurrere med fx mineraluld, og det er desuden et bæredygtigt produkt, da det bliver lavet af genbrugspapir.  Ulemper Det har en tendens til at falde sammen, når det blæses ind som løs isolering på fx et loft. Du kan forvente, at det sætter sig 10-15 procent, som dog kan løses ved at blæse et tykkere lag ind. Så meget påvirker dette materiale klimaet Papirisolering har et lavt klimaaftryk. Det bliver lavet af genbrugspapir, som ellers potentielt skal brændes. Da papiret kommer fra træer, der har optaget CO2 under væksten, vil papirisoleringen lagre CO2, så længe det bliver brugt som isolering og ikke afbrændes.  Papiruld udleder 6,2 kg CO2e pr. m3.   Træfibre Træfiberisolering bliver lavet af grene og resttræ, der ikke kan bruges i produktionen af møbel-, konstruktions- og bygningstræ. Træfibre er et nyere produkt til isolering, og det vil ikke være at finde i alle byggemarkeder. Træfibre kan både fås som batts og granulat. Det er lidt tungere at arbejde med og skal skæres til med en sav. Træfibre kan optage og afgive fugt, og du kan i nogle konstruktioner bruge det uden at etablere dampspærre. Sådan kan det bruges  Træfibre er gode til isolering på lofter. Derudover kan […]

Bæredygtige boliger er noget som fylder meget i klimadebatten i disse år. En bæredygtig bolig bliver defineret på om det er gjort en række forskellige tiltag for at skåne miljøet. Du kan gøre din bolig mere bæredygtig ved at spare på energien, vores ressourcer og vælge miljøvenlige materialer med lang levetid. Det kan du læse meget mere om her.  Hvad er en bæredygtig bolig? At en bolig er bæredygtig betyder, at der er taget hensyn til bygningens virkning på miljøet. Miljøhensynet i boligen kan gælde i tre faser: Under opførelse Ved brug og vedligeholdelse Ved nedrivning, genanvendelse og bortskaffelse. En bæredygtig bolig er karakteriseret ved at: Være bygget af materialer med lavt klimaaftryk og lang levetid  Materialerne og produkterne er miljøvenlige og ikke indeholder uønskede kemikalier.  Være bygget af genanvendelige materialer og produkter, der kan vedligeholdes og til sidst genanvendes på ny.  Have et reduceret energi- og ressourceforbrug  Have en prioritering af alternative opvarmningsmetoder som fx varmepumpe, solfanger og jordvarme.  Have et fleksibelt og fremtidssikret design, der sikrer, at boligen kan tilpasses ved skiftende behov igennem livet uden større indgreb.   Være økonomisk rentabel og have en anlægspris, der kan konkurrere med konventionelt byggeri.    Hvorfor bygge en bæredygtig bolig? Bygninger og specielt vores bolig er en langtidsinvesteringer. Med en forventet levetid på minimum 50-60 år, men reelt set 100 år eller mere, er dagens nybyggeri, renoveringer samt om- og tilbygninger fundamentet for den kvalitet og værdi, vores bygninger vil have mange år fremover.  Vi ved i dag, at valg af byggematerialer har en stor påvirkning på bygningens samlede CO2-udledning og klimapåvirkning. Alle byggematerialer og produkter, har under selve produktionen afsat et klimaaftryk. Dette klimaaftryk kaldes den indlejrede energi og medregnes i dag for at vurdere om et nybygget hus eller fx efterisolering af et hus, samlet set er klimavenligt.   Fra 2023 bliver der indført nye regler i bygningsreglementet, der stiller krav til byggeriets klimaaftryk. Kravene kommer til at betyde, at der ved nybyggeri og ombygninger, der kræver byggetilladelser, skal vedlægges en LCA-beregning, også kaldet en livscyklusvurdering, der dokumenterer byggeriets klimaaftryk og CO2-udledning pr. m2 pr. år.  Bygningens samlede CO2-udledning afhænger bl.a. af hvilke materialer huset er bygget af, og hvor meget energi der kræves for at opvarme og vedligeholde boligen. Op mod 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning og belysning i bygninger. Når du sparer på energiforbruget, sparer du på dit CO2-udslip.  Hvis du synes dette er meget interessant, så kan du læse resten af den oprindelig artikel her  Dele af teksten og enkelte billeder er lånt på bolius.dk

Indendørs og udendørs brug af træ, kan være det store spørgsmål når man skal vælge træsort. Træ kan anvendes både inde og ude, som byggemateriale og det er et mere bæredygtigt byggemateriale end fx beton. Det som man skal være opmærksom på er om den trætype du vælger også kan klare den opgave, som det skal udføre.  Hvor kan træ benyttes i din bolig? Træ kan bruges både indendørs og udendørs som byggemateriale. Dette materiale vælges ofte på grund af nogle af dets egenskaber, som fx vægt og bøjelighed, mens træ i andre tilfælde vælges af æstetiske årsager. På en terrasse er der ofte mange der benyttes træ, fordi det er rart at gå på.  En anden god ting ved træ er at det for mange er nemt at arbejde med, fx til havens småbygninger, selvom man ikke har en uddannelse i at bygge med det. Træ kan forholdsvist nemt bearbejdes og tilpasses sammenlignet med mursten, og det er derfor en mere krævende opgave at mure et skur end at bygge det i træ.  Der findes mange byggestile med træ og også valg af træsorter kan variere, men i Danmark er langt de mest benyttede træarter nåletræ som lærk, gran og fyr. Mere end 90 procent af det træ, vi anvender, er nåletræ hovedsageligt af nordisk oprindelse.  Træ er et bæredygtigt byggemateriale, og erstatter det fx beton i bærende konstruktioner, kan det mindske klimaaftrykket betragteligt. Hvilket man har rigtig meget fokus på i disse år.  Forskellige træsorters anvendelse Træ kan benyttes mange steder i boligen. Hele huse kan være bygget af træ eller man vælger kun at bruge træ på synlige overflader indendørs, facader eller småbygninger i haven.  Træ i den bærende konstruktion Træ kan benyttes i den bærende konstruktion i form af stolper, spær og bjælker. Træ indendørs Træ kan benyttes indendørs i form af gulvbrædder, døre, paneler, profilbrædder som indvendig loftsbeklædning, skabe, bordplader og diverse møbler.  Træ på facader Træ kan benyttes på husets eller bygningens facade, ligesom taget i særlige tilfælde kan være træ i form af træspån. Derudover er udhæng og gavl ofte er beklædt med træ, ligesom vinduerne kan være lavet af træ.   Småbygninger udendørs Træ kan benyttes til havens småbygninger som skur, carport eller garage, legehus osv. Derudover anvendes det ofte til terrasser, hegn og fx havemøbler.  Det mest almindelige er, at tagkonstruktionen er opbygget i træ, udhæng og gavltrekanter er beklædt med træ samt vinduer, gulve og evt. køkkener og køkkenbordplader er i træ. På sommerhuse bruges træ ofte på facaden.  Der er store forskelle på hvordan man bedst kan anvende de forskellige træsorter. Nogle er gode til konstruktion, andre til beklædning og så er der stor forskel på hvor lang holdbarhed de forskellige sorter kan holde udenfor. Herunder kan du se beskrivelsen enkelte sorter.   Gran og fyr Gran og fyr er velkendte træsorter, men de er ikke specielt egnede til udendørs byggeri, medmindre man behandler dem. Gran og fyr kan stå ude i ca. 25 år, men hvis det har jordkontakt eller står i jorden og  er ubehandlet, vil holdbarheden blive reduceret væsentligt.  Gran og fyr bruges i stor udstrækning som byggemateriale til bjælker, søjler, lægter og beklædningsbrædder – kort sagt alle steder, hvor der benyttes træ i byggeriet, og hvor slidstyrke ikke er afgørende. Dørtrin udføres derfor ofte af eg. Derudover kan særligt fyr anvendes som gulvbrædder, især hvis man ønsker ubehandlede gulve.  Lærk Lærk – og især sibirsk lærk er meget anvendt i Danmark til udendørs byggeprojekter. Det bruges bl.a. som facadebeklædning på parcelhuset, til legepladser, terrassebrædder og skure. Lærk har et højt indhold af harpiks, som gør det mere modstandsdygtigt over for råd.  Sibirsk lærk er særligt langsomt voksende, hvad der kan ses på de tætte årringe. Denne type lærk kan holde helt op til 12 år i jorden, mens en lærk af dårligere kvalitet som fx hurtigvoksende hybridlærk fra Norden kun vil kunne være nedgravet i jorden omkring fire år, inden det bliver nedbrudt. Bruger du denne trætype, så skal virkelig tænke på placering.  Bøg, eg og ask Ask og bøg er ikke velegnet som udendørs materiale. Selvom de er hårde og stærke træsorter, bliver de let angrebet af svamp og insekter. en anden ting som man specielt skal være opmærksom på med disse træsorter er at de kun holder fire år i jorden. Eg benyttes sjældent til udendørs byggeri, men man ser ofte denne træsort som stolper til hegn.  Bøg, eg og ask bruges primært til gulve og møbler. Særligt hvis der er et stort slid på gulvet, kan disse hårde træsorter være at foretrække frem for nåletræ, da de alle tre er ganske modstandsdygtige over for slid. Valget af træsort er ofte et æstetisk og økonomisk valg. Birk, kirsebær og valnød Disse træsorter anvendes hovedsageligt til møbelproduktion. Birk er den blødeste og lyseste træsort, selv efter lakering, hvor man ofte ikke kan se årringe og struktur.  Kirsebær og valnød har langt mere spil i overfladen, og man kan tydeligt se strukturen. De bliver især efter lakering og oliering meget mørke. Thuja/cedertræ Træsorten Western Red Cedar bliver på dansk kaldt thuja eller cedertræ. Den indeholder store mængder af stoffet fenol, som gør den modstandsdygtig over for råd og svamp. Den kan derfor holde helt op til ca. 15 år i jorden uden yderligere behandling.  Thuja er mest kendt som hæk- og havebeplantning. Thuja/cedertræ var tidligere ikke så almindeligt brugt i Danmark, men i takt med efterspørgslen efter at undgå kemi i træet stiger, vinder tuja frem som facadebeklædning i forskellige former. Træet er ikke stærkt og er derfor ikke anvendeligt som konstruktionstræ. Hvis du synes dette var interessant og vil du gerne læse om flere træsorter og plader? Så kan du læse artiklen i sin fulde længe her Dele af teksten og nogle af billederne er lånt på bolius.dk

  Hos Holdbar synes jeg det er fantastisk, når andre tør gå andre veje med CLT. I Sverige, nærmere bestem Simrisbanvägen 10, 212 24 Malmö, bliver der lige nu opført et P-hus i CLT træ. Holdbar har været forbi og er du skeptisk overfor et p-hus i træ ? Velkommen i klubben… Men jeg må tilstå at efter hvad jeg har set i dag, ja så er det måske ikke helt så skørt som det lyder… det virker til at de har godt styr på hvad der vil ske, og hvordan vandet håndteres, så træet ikke får skade… spændende er det i hvert fald, at følge udviklingen. Du kan se oprindelig LinkedIn opslag her  

I 2020 vil CLT-produktionen på verdensplan beløbe sig til over 2 millioner m³ på grund af talrige storskalaprojekter. Centraleuropa producerer fortsat betydeligt mere end halvdelen af ​​denne mængde. Derfor kan 100.000 m³ CLT træfabrikker som standard sagtens blive en realitet.  Vækstraterne for den globale krydslaminerede træindustri fortsætter med at overstige 10 %-grænsen. Med et plus på 15% steg produktionen i DACH-regionen (Tyskland, Østrig og Schweiz), Italien og Tjekkiet tilsammen til mere end 810.000 m³. I 2021 vil produktionen øges med yderligere 12%, i alt over 920.000 m³. Denne vækst skyldes primært produktionsstigninger hos storskalaproducenter med eksisterende anlæg, der er blevet optimeret til netop dette formål i de seneste år. Mere variation – kortere leveringstider? Ifølge Prof. Muszynskis team blev 75 % af alle installerede CLT-presser på verdensplan kun leveret af tre forskellige europæiske producenter. Med hensyn til CNC-bearbejdningscentre udgør de tre største leverandører – igen, alle tre europæiske – endda 80% af det samlede antal. Disse oligopolmarkeder forventes dog at blive mere diversificerede i løbet af de kommende år, da træforarbejdningsindustrien ikke er den eneste sektor, hvor krydslamineret træ har topprioritet. Talrige maskinleverandører på begge sider af Atlanten arbejder på proprietære løsninger på dette område – en udvikling, der ikke kun vil medføre kortere leveringstider, men også accelerere teknologiske fremskridt. Synes du denne artikel er spændende, så kan du læse den fuld version på engelsk her

På Forum Bois Construction´s hjemmeside kan du finde de nyeste viden indenfor bl.a. CLT og bæredygtige løsninger. I april blev der afholdt International Forum Bois Construction Épinal-Nancy 2022. Hvor der var en masse nye og spændende ideer. Du kan finde deres nyhedsbrev, samt brochure fra den sidste messe, samt se events og andet som de har at byde på Forummet er mere end nogensinde en platform for lave-kulstof- og bio-sourcede træbyggeprojekter og din mulighed for at få nye oplysninger om hvad der rører sig på markedet Du kan besøge deres hjemmeside her

Nordals i Sønderjylland får et nyt, bæredygtigt og topmoderne ferieresort, Nordals Resort. Det nye resort kommer til at rumme 440 feriehuse med udsigt og adgang til skov og strand, et tropisk vandland, aktiviteter og naturoplevelser. Dertil kommer bycenter, water park med mere. Samlet bliver det nye bæredygtige ferieresort på cirka 50.000 kvm bunder tag i etape et. Resortet opvarmes med Co2-neutral fjernvarme og bygges efter den nye DGNB-norm, som er baseret på FN’s 17 verdensmål. Holdbar følger spændt med på udviklingen af dette projekt, som er sat til at være færdig i anden kvartal i 2024 og vil du gerne læse mere om dette nye resort, så kan du se mere her Vil du gerne have vores hjælp med dit bæredygtige projekt, så er du meget velkommen til at kontakte os her Billeder og dele af teksten er lånt af: https://www.licitationen.dk/

Vil du du blive klogere på CLT markedet og teknologierne – Så læs videre Krydslamineret træ åbner nye markeder for træindustrien. Med stadig bedre produktionslinjer, klæbemidler og fastgørelseselementer er produktet hurtigt ved at blive en global bestseller. Holzkuriers redaktion analyserede den seneste udvikling på CLT-markedet, talte med eksperter og identificerede de vigtigste tendenser i sektoren. Hvis du gerne vil se hele den 68 siders lange rapport så kan du hente den her

GSA Technology AG Limtræ, epoxyharpiks og stål – disse er de væsentlige elementer i GSA-teknologi. Oplev æstetikken i træ og besøg os på www.gsa-technology.ch De væsentlige elementer i GSA-teknologien består af limtræ, epoxyharpiks og stål. Indlimede gevindstænger letter den højtydende sammenføjning af nåletræ- eller hårdttræskomponenter. GSA-teknologi garanterer alle de tre kriterier, der er afgørende for fast statik (stivhed, belastningsmodstand og duktile egenskaber). For ingeniører betyder det hurtig skalering af effektivitetsfaktoren. Stivhedsberegninger kan baseres på bruttotræværdierne.  Se mere på LinkedIn

Bæredygtig tømmer pavilion til London! Som den eneste træstruktur udgør den tre-etagers Free Form Pavilion designet af ACME det bankende hjerte i byudviklingsprojektet International Quarter London (IQL) i Stratford-området. Planlæggerne valgte tømmer som byggemateriale på grund af den korte byggetid, og fordi en togtunnel løber under stedet, hvilket krævede en letvægtsbygning. Blumer Lehmann fik til opgave at planlægge, produktion og opførelse af facaden af Free Form Pavilion på vegne af klienten Lendlease. Tag et kig på Blumer Lehmann hjemmeside for mere information om projektet: https://loom.ly/PST819c Du kan se det originale opslag på LinkedIn  

Tømrerelever får træ under huden – og det er andet end splinter På tømreruddannelsen NEXT i Rødovre går foran med et godt eksempel. De er de første i Danmark som tilbyder deres eleverne at uddanne sig i bæredygtigt byggeri. På nuværende tidspunkt kan eleverne vælge moduler på tre ud af fem hovedforløb, hvor de kommer til arbejde med bæredygtig byggeri. I de seneste par år har tømrerteamet været med i et pilotprojekt.  Der har til opgave at udvikle uddannelsen i en bæredygtig retning i forhold til det CO2-aftryk, byggeriet har på klimaet. Først og fremmest handler det om udelukkende at bruge træ i de konstruktioner, som eleverne bygger. fFor det er her, der for alvor kan spares på CO2 –udledningen. Hvis du synes dette lyder spændende? Så kan du læse hele artiklen her: https://www.wood-supply.dk/article/view/838334/tomrerelever_far_trae_under_huden_og_det_er_andet_end_splinter Billeder og dele er af teksten er blevet lånt fra wood-supply.dk

Til trods for nogle vanskelig år i byggebranchen, så er de mest fantastiske træbygninger i verden blevet til en realitet. Du kan læse mere om nogen af byggebranchen udfordringer i 2020 og 2021 her.  2020 var et vanskeligt år, men træindustrien overvandt de udfordringer, så der kom. Efter sådan et år skulle man ikke have troet at 2021 ville lægge endnu større hindringer i vejen for husligt træbyggeri? Men det gjorde den. Fra midten af ​​året var nogle byggevarer i træ slet ikke længere tilgængelige – og da de var, kostede de op til 300 % mere end normalt. Vanskelighederne med råvareforsyningen sidste år bl.a. på træ fik folk til at tænke – og ikke kun på træbyggeri. Effekterne af globaliseringen gør sig gældende: Hvad sker der, når et containerskib blokerer Suez-kanalen? Hvad hvis fabrikker er lukket ned i uger på grund af en pandemi? Og hvad gør alt dette ved klimaet på vores planet? Disse og mange andre spørgsmål vil udfordre os i årtier fremover. Nu er det mere afgørende end nogensinde, at vi leder efter bæredygtige løsninger på problemer – at holde klimapåvirkningen i tankerne. Samtidig med at vi tager fat på den sociale og økonomiske side af dem. Til trods for alle udfordringerne, så kan vi fortsætte med at drømme stort. Derfor, vil vi gerne vise nutidens og fremtidens mest imponerende træbygninger, som er blevet opført i de tidligere år. Sara Kulturhus, Sveriges højeste træbygning, stod færdigt i 2021. Rotterdam, hvor det 140 meter høje træhus er planlagt Berlin i år 2026. Woho, en 98 meter høj kæmpe, kommer til at overse metropolen. Du kan se billederne af disse imponerende bygningskonstruktioner her   Du kan læse den originale tekst på engelsk her

I Sverige ser man på unikke løsninger i klimapositive huse. Tanken bag de to nye klimapositive etageejendomme i Västerås er at inspirere branchen og vise, at det er muligt at bygge både grønt og klimasmart, uden at huslejen for den sags skyld stiger i vejret. Men også for at give lejerne forudsætninger for at udvikle deres boliger til noget bedre. Husene ligger i Västerås’ nye, sønære bydel Öster Mälarstrand, og initiativet til dem er taget af entreprenøren Johan Ehrenberg, der er stifter og ejer af ETC Bygg. Det er en almennyttig byggevirksomhed, der er en del af en mindre koncern med fokus på medier, energi og byggeri. Nu bygger de etageejendomme med moderne teknologi, der udelukkende er lavet af træ. Hvilket gør dem klimapositive, hvilket betyder, at bygningerne producerer mere energi, end de forbruger. Husene er på mange måder unikke, for eksempel projektgruppens ihærdige arbejde med at vende hver eneste sten for at drive husenes klimapåvirkning i den rigtige retning. Derudover deler de gavmildt ud af tegninger, erfaringer og indsigter. Alt sammen for at bane vejen og gøre det nemmere for flere at gøre det samme. Finansieringen er også sket på en ret utraditionel måde, gennem såkaldt crowdfunding. Siden 2017 har private kunnet købe B-aktier i ETC Bygg med en garanteret rente på cirka to procent. Pengene har finansieret husene i Västerås, som nu er belånt for at finansiere de tre etageejendomme, der bygges i Växjö. Synes du dette lyder spændende, så kan du læse hele artiklen på svensk her Den originale tekst og billeder er taget fra artiklen og er blevet redesignet til vores hjemmeside

Holdbar´s kommentar omkring neue Holzbau AG nye opgave. Flytbar tagkonstruktion – i #træ => selvfølgelig… De kan altså lidt med det træ, i udlandet 😉 Oprindelig opslag  Vi fik lov til at co-udvikle og teknisk ledsage det spændende objekt “mobile tagelementer 10,0 x 30,0 m, i alt 10 stykker på det eksisterende gødningslager”, herunder det radiostyrede chassis. Den nye Holzbau AG, Lungern leveret hele den primære struktur med CLT tagpaneler “lige i tide” til byggepladsen. Med GSA spær – ståldele dækket af træ – var vi i stand til at opfylde kravene til materialerne fra dampene fra de gødningsopsatte varer som følge af korrosion. Du kan se resten af teksten og det originale opslag på LinkedIn

Et projekt som en af vores partnere Ergodomus Timber Engineering har projekteret – Well done fra Holdbar.. Det her er noget, du ikke ser hver dag (!) i hvert fald ikke i Ontario endnu. Men bølgen af brugen af naturlige, vedvarende, bæredygtigt høstede materialer i byggeriet er over os. Fremtiden ser lys ud, for miljøet og menneskeheden generelt. Tjek denne dejlige foto af vores nye 80.000 s.f., massivt træ, kontorbygning under opførelse for TRCA – Toronto Regional Conservation Authority. Se det oprindelige LinkedIn opslag 

Træbyggeri er både praktisk og miljøvenligt og kan laves til konkurrencedygtige priser. Nu viser det sig, at det også kan skabe trivsel og glæde!. Hvis man kigger på en ny svensk undersøgelse som er blevet udgivet i bogen Trivsel i Trähus fra 2021. Studiet blev foretaget af Center for Boligarkitektur (CBA) ved Chalmers i Göteborg, sammen med White Arkitekter, som har tegnet bygningerne i Frostaliden. Frostaliden er et af Sveriges største boligområder med høje bygninger i træ. Konklusionen kommer på baggrund af en række dybdegående interviews med beboerne i de to 8-etagers bygninger, som stod klar i slutningen af 2018. Interviewene blev efterfulgt af en rundspørge til alle 52 husstande i de to bygninger. Undersøgelsen blev udført af Ola Nylander, direktør i CBA, og Jan Larsson fra White arkitekter og adjungeret professor på CBA. Alle, som deltog i undersøgelsen, satte pris på synlige vægge i massivt træ. De mente, at væggene bidrog til en hyggelig stemning og til en god akustik. Derudover syntes de, at væggene var flotte at se på og meget praktiske, fordi de for eksempel gør det nemt at sætte malerier op,”. Så de var klart begejstret for det træbyggeri, som de bor i. Vil du gerne vide mere om denne undersøgelse, så læs mere her Det originale billede og noget af teksten er lånt fra trae.dk

Bæredygtigt byggeri handler ikke kun om klimaændringer og ressourcer. Pris og byggehastighed har også en meget vigtig rolle. Men når vi kigger på de grønne byggerier så præstere de bedre end de traditionelle byggeteknikker. Så man kan jo undre sig lidt over hvorfor man så ikke bruger med grøn byggeri i Danmark. I 2021 kunne 80 til 90 procent af Danmarks byggeri være løst med bæredygtig og klimavenligt byggeri. Men til trods for det så er det ikke blevet gjort og det kan man jo undre sig over når man alle andre steder er så opmærksom på klimaproblemet. Hvis man spørger Henrik Andreasen, der producerer bæredygtig træisolering. Så mener han at årsagen langt hen ad vejen er vedholdende myter om, hvad såkaldt absolut bæredygtigt byggeri er, hvad det kan, og først og fremmest hvad det koster. Definitionen af bæredygtigt byggeri Absolut bæredygtigt byggeri er byggeri, som lever op til FN’s kriterier for bæredygtighed, det vil sige bæredygtighed i en miljømæssig, økonomisk såvel som social forstand. De miljømæssige kriterier handler blandt andet om miljøpåvirkninger, herunder udledninger af drivhusgasser fra byggematerialer fra selve byggeprocessen og fra byggeriet gennem dets levetid. Byggebranchen i i Danmark er langt foran kravene Samlet set har kravene for hvad et grønt byggeri skal kunne opfylde, i positiv forstand udgjort et sæt af benspænd. Det har presset den bæredygtige byggebranche til at udvikle sig med lynets hast. Vi kan faktisk allerede i dag bygge så grønt, som vi ifølge Danmarks nationale strategi for bæredygtigt byggeri ellers først skal kunne om en håndfuld år. Strategien antyder for eksempel, at vi i 2029 vil skal overholde en grænseværdi på 7,5 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter om året. I praksis vil det betyde, at 90 procent af nybyggeriet til den tid skal præstere bedre klimamæssigt end i dag. Det kan vi allerede nu, så det er ikke noget problem. Hvis du i dag ringer op til et byggefirma med speciale i bæredygtigt byggeri og kræver, at for eksempel en ny skole opføres til at opfylde en grænseværdi så lav som nul kilo kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter om året. Så vil du ikke opleve at de siger, ”det kan vi ikke”. De siger: ”Hvornår vil du have nøglerne?” Så man kan jo undre sig over hvorfor vi ikke bygger mere grønt i Danmark, vi har løsningerne, vi overholder kravene og vi kan levere gode og prisbevidste løsninger til kunderne. Hvis du synes denne artikel var interessant, så kan du læse den fulde artikel her Det originale billede og dele af teksten er lånt fra www.altinget.dk

Erfaringer med træ skal gøres tilgængelige for branchen Realdania og Teknologisk Institut vil i Danmark opsamle og dele viden om træbyggeri. Det gør de fordi de mener at byggeriet mangler viden om både potentialer og udfordringer. Træ har unægtelig fået mere opmærksomhed de seneste år som byggemateriale. Problemer er bare at vejen til mere træbyggeri er brolagt med en række myter, som udgør en barriere for materialet som et naturligt valg i byggebranchen. Det fortæller Peder Fynholm, souschef på Teknologisk Institut. Det er vigtigt at vi skal have aflivet de myter om træbyggeri en gang for alle. Hos Realdania og Teknologisk Institut tror de på, at en opsamling af erfaringer, afdækning af behov i branchen og vores udgangspunkt i konkrete træbyggerier. Er vejen frem for at skabe den nødvendige tryghed i branchen for at udnytte mulighederne indenfor bæredygtig byggeri bedre, bl.a. ved brug af CLT med videre Lyder dette interessant, så læs hele artiklen her: dagensbyggeri.dk Originalt billede og noget af teksten er lånt fra dagensbyggeri.dk

CLT – krydslamineret massivtræ – vinder frem og det skyldes især fordi materialet er meget bæredygtige og af klimavenlig kvalitet. Men det tager tid før CLT for alvor vinder indpas i dansk byggeri, hvis man spørger danske eksperter. Siden 1100-tallet i den danske byggebranche hvor kirkebyggerierne tog fart, har byggeriet været bundet meget op på teglværkerne. De brændte lersten kom til Danmark sydfra, og rejsende håndværkere fra Italien, Tyskland, Holland og andre sydeuropæiske lande, hjalp de danske kollegaer og lærte dem hvordan de skulle mure med teglsten. Det var faktisk først i 50érne og 60érne at beton blev en del af den danske byggekultur. Træ kommer til Danmark i 80érne Siden firserne har træhusbyggeri dog vundet stille og roligt frem i Danmark. I starten var det ”svenske træhuse” og sommerhuse som man har bygget i træ, ofte med et betonfundament eller et punktfundament med et træskelet med isolering og en ydre klimaskærm. Nu har et stigende fokus på klimaet og miljøet har for alvor igen sat fokus på træet som byggemateriale. CLT er relativt nyt i Danmark CLT, det krydslaminerede massivræ, er som byggekoncept i Danmark ret nyt. Produktionen af tykke, krydslimede stave i massivtræ i elementform, skåret og fræset med høj præcision, er opfundet i Østrig. Her er der opstået en hel industri med konceptet, der i byggemetode minder meget om at håndtere betonelementer og sætte dem sammen på byggepladsen. Senere er traditionelle trænationer som Sverige og også Norge kommet til, og her finder man i dag ligeledes en industriproduktion af CLT. Danmark er senere med på CLT bølgen. Det er først i de i de seneste tre-fire år, at CLT har vundet lidt momentum. Der er ingen produktion af CLT elementer i Danmark – endnu i hvert fald – for udbredelsen af CLT som byggemateriale er ikke stor nok til at kunne bære en dansk produktion. Synes du dette emne er spændende ? Så kan du læse hele denne artikel her Det originale billede og noget af teksten er lånt fra www.mestertidende.dk

Södra lancerer nu sit komplette tilbud til montage af krydslamineret træ (CLT) rammer i Danmark. Det skyldes den store interesse for Södras produkter, og det repræsenterer det første skridt mod en etablering af byggesystemerne i Europa. Kenny Holm, Holdbar, bliver marketingchef for forretningen i Danmark. Södras bæredygtige træbyggeri udvides – helt til Danmark. Södra opererer allerede i Danmark, men etablerer nu en ny stilling i CLT over hele landet og udvider den eksisterende forretning. Dette er det første skridt i Södras etablering af forretningen i Europa, og Södras komplette udbud af CLT-paneler til stelmontage med komplementære produkter og tjenester vil nu være tilgængeligt på det danske marked. Stor interesse for det danske marked Forretningen bliver en del af Södra Building Systems forretningssegment med Kenny Holm som ny marketingchef for Danmark. ”Vi oplever en stor interesse for Södras CLT uden for Sverige og Danmark er det første skridt i vores internationale etablering. De er nået langt inden for bæredygtigt byggeri og udfaser traditionelle materialer, primært til fordel for CLT. Desuden er Södras geografiske placering i det sydvestlige Sverige ideel til dette marked. Med Kenny som Marketing Manager vil vi få værdifuldt momentum i at etablere en stærk markedsposition og lancere vores tilbud,” siger Urban Blomster, Head of Market and Business Development for Södra Building Systems. Etableringen i Danmark betyder, at danske projekter nu kan drage fordel af Södras CLT byggesystemer til at skabe en sikker, nem og effektiv montageproces til storskala byggeri. Ud over strukturelle elementer i CLT og limtræ vil Södra nu kunne tilbyde konstrueret træ til projekter. Al produktion vil blive udført på Södras kombinerede anlæg i Varberg Kommune, og andet arbejde vil forblive baseret i Sverige. Vil du læse hele artiklen på engelsk. Så kan du klikke her

Traditioner og regler spænder ben for mere træ i danske byggerier I Danmark er langt bagefter når det gælder byggeri i træ. Kun 8 procent af dansk byggeri bliver konstrueret i træ. Det er ikke godt nok, for ifølge regeringens strategi for en global klimaindsats så skal op til 20 % af det danske byggeri laves i træ frem mod 2030. – Forskning viser, at en stigning i anvendelse af træ i byggeriet på 10 % vil spare 2 millioner tons CO2 i løbet af de næste 10 år. Så der er en meget stor gevinds på CO2 kontoen at anvende mere træ I Danmark er blevet lavet en undersøgelsen hvor 155 danske aktører i byggebranchen, det har ført til en rapport ‘Holdninger til træbyggeri’. Rapporten peger på at traditioner i branchen, udfordringer ift. det danske bygningsreglement og manglende erfaring og viden. Det er de primære hovedårsager til, at udviklingen mod at bruge mere træ ikke går hurtigere i Danmark. Aysar Dawod Selman, lektor på UCN’s byggeriuddannelser, som er en af Danmarks fortaler for bl.a. CLT træ og andre bæredygtige byggematerialer. Fortæller også at når der skal bygges med træ i byggerier over tre etager, så er bygningsreglementets brandkrav, i Danmark, i dag en stor forhindring. Du kan læse hele artiklen her: dagensbyggeri.dk Billede er hentet fra den originale artikel

Den ideelle løsning til planlægning af krydslaminerede træprojekter Mange kendte producenter og planlægningskontorer er afhængige af lang erfaring Enhver, der er involveret i produktion af krydslamineret træ eller planlægning af projekter, der involverer dette byggemateriale, kender hsbcads løsninger. CAD/CAM-softwarespecialisten forbedrer konstant sine produkter og kan nu prale af en lang referenceliste af velkendte brugere.   Forbedring af det nuværende software til CLT udvikling Softwareudvikler hsbcad fra Kaufbeuren/DE er i de senere år blevet en pioner inden for løsninger til trækonstruktioner, især i krydslamineret træindustrien. Mange kendte producenter og planlæggere stoler på hsbcads 3D CAD/CAM-software. Den Allgäu-baserede virksomhed hviler dog ikke på laurbærrene. Dets eksperter arbejder konstant på at forbedre softwaren sammen med deres kunder. “Hsbdesign” er hsbcads 3D CAD/CAM-software til trækonstruktioner og præfabrikerede husindustrier baseret på AutoCAD Architecture og Autodesk Revit. Efter at have erkendt den stigende globale efterspørgsel efter Revit-baserede trækonstruktionsløsninger, begyndte hsbcad også at udvikle en trækonstruktionsløsning til denne software. Virksomheden ønsker at fortsætte med at videreudvikle løsninger baseret på AutoCAD Architecture og Autodesk Revit. Desuden tilbyder softwarevirksomheden også løsninger til digital produktionsstyring (hsbmake) og en cloud-baseret applikation til deling af projektinformation (hsbshare). Gottfried Jäger, administrerende direktør for hsbcad, understreger: “Standardversionen af ​​vores software tilbyder mange funktioner.” Han giver SAT og IFC import/eksport (via AutoCAD Architecture), rektangulær nesting og hsbPainter som eksempler – detaljer om dette senere.   Sporing af konstruktionselementer Hsbcad kan også prale af et mangeårigt godt samarbejde med Hasslacher Group, som har hovedkontor i Sachsenburg. Virksomheden har i flere år brugt hsbcad til sit CLT-planlægningsarbejde og overførsel af data til produktion. Hasslacher har i et par måneder nu indsat RFID-chips i CLT-elementerne produceret i Stall. “Hsbcad havde de nødvendige digitale og tekniske forudsætninger for dette,” siger Georg Jeitler, der er ansvarlig for R&D, standardisering, certificering og produktudvikling hos Hasslacher. RFID-chipsene placeres på det respektive lag inden overfladen limes. For at undgå kollisioner mellem chippen og værktøjet under CNC-sammenføjningen af ​​de færdige CLT-elementer har hsbcad installeret et værktøj, som forhindrer dette. “Vi bruger i øjeblikket RFID-chippen til at spore byggeelementer inde på vores produktionssted,” forklarer Andreas Weichsler, fabrikschef i Stall i Mölltal. Mass Timber Solutions fra Bad Kohlgrub/DE er også kunde hos hsbcad. ”Vi samarbejder med forskellige producenter af krydslamineret træ. Med hsbcad er det meget nemt at overføre data,” siger Andreas Wojciak, administrerende direktør for Mass Timber Solutions. Med hsbcad kan åbninger og stålkomponenter nemt indgå i planerne. Softwaren har en særlig god ydeevne, når det kommer til forskellige dynamiske værktøjer, såsom buttboards, rabbets eller løfteanordninger. Andre fordele ifølge Wojciak: “Tegninger af individuelle komponenter og elementer, som opdateres dagligt, kan dimensioneres fuldt ud med et tryk på en knap, hvilket betyder, at planer kan opdateres fuldautomatisk, hver gang der foretages ændringer i 3D-modellen.” Desuden tilbyder hsbcad en ideel grænseflade til IFC- og SAT-filer. hsbshare web viewer giver mulighed for en nem kommunikation mellem virksomheder og kunder. “Hsbcad tilbyder hurtig og nem support, når der opstår spørgsmål eller problemer,” tilføjer Wojciak. Du kan læse hele den engelske artikel her: timber-online.net

Træ i Byggeriet: Skab resultater allerede i projekteringen Danmarks byggebranchen har sjældent haft mere travlt end nu. 43 % af bygge- og anlægsvirksomhederne og 38 % af landets byggeentreprenører fortæller at mangel på arbejdskraft er en produktionsbegrænsende faktor. Dette gør at man ofte skal træffe hurtige beslutninger og desværre er disse beslutninger som ofte ikke bæredygtige. Pga. travlheden sker det ofte at landets rådgivere, entreprenører og bygherrer med videre, ofte og forståeligt nok bruger – build as usual-tilgangen. Det præger byggebranchen, og dermed er der også mindre tid og overskud til at tænke i nye og mere miljørigtige løsninger i projekteringsfasen af et byggeri. Men det ændrer desværre ikke på, at der lige nu er meget mere behov for et øget fokus på projekteringen af et byggeri. Det gælder således også valget af byggematerialer. Valget af byggematerialer er nemlig meget forskellige i deres CO2-aftryk. Det har derfor afgørende betydning for byggeriets CO2-aftryk og dermed byggeriets bidrag til reduceringen af landets samlede CO2-udslip, som jævnfør klimaloven skal nedbringes med 70 % i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Hvis du synes dette var interessant, så kan du læse resten af artiklen her: dagensbyggeri.dk

INSPIRERENDE KÆMPEREOL VINDER DANISH WOOD AWARD 2021 Mediateket, en flere etager høj trækonstruktion på arkitektskolen i Aarhus, skal med dens unikke design inspirere de arkitektstuderende i deres egne projekter og indbyde til fordybelse i de mange opholdsrum. Mediateket er designet som en reol i kæmpeformat, med et areal på 520 m2. 1600 hyldemeter er fordelt over fire etager, og i alt 5,5 km søjler, bjælker og balustre af krydsfiner er brugt til projektet. Kæmpereolen er inspireret af et enkelt design, som til gengæld skaber en rigdom af dybde og rum – omgivelser, der skal inspirere de studerende i deres egne projekter. Se videoen om Mediateket Du kan læse mere om dette storslået bygningsværk her

Byggefirma: Social bæredygtighed bliver overset i byggebranchen Social dumping og uorganiserede håndværkere på overarbejde. Det er virkeligheden på de danske byggepladser, hvor projektejere prioriterer lave priser over social ansvarlighed. Læs i artiklen hvordan Balder Johansen skriver om hvordan bæredygtigt byggeri ofte bliver forbigået eller overset pga. importeret arbejdskraft. Importeret arbejdskraft som ofte har lavere lønninger end i Danmark, samt pres på prisen fra stigende konkurrence. Du kan også få indsigt i hvad der skal til for at vilkårene for bæredygtigt byggeri kan komme mere til sin ret, bl.a. skriver der ”For det første, kan vi som entreprenører garantere ansvarlighed ned gennem kæden af leverandører, underentreprenører og håndværkere. Derved sikre, at de folk og virksomheder, der involveres i byggeprocessen, kender loven, overenskomsterne og reglerne for lønninger, tid- og arbejdsforhold.” ”For det andet, opfordrer vi projektejerne til at tage deres ansvar, fra udbud til ibrugtagning. De kunne tage de krav om bæredygtighed og social ansvarlighed, der er blevet almindeligt i udbudsmaterialet, seriøst – og derigennem ikke kun sætte en standard for branchen, men efterleve dem i praksis!” Hos Holdbar går vi ind for bæredygtigt byggeri og det gælder både i arbejdsprocessen, materialevalg og vi går også ind i kampen for social dumping. Så vi kan opnå bæredygtig byggeri hele vejen rundt Du kan læse hele artiklen her: dagensbyggeri.dk Billede og citater er hentet fra artiklen

Naturlig ventilation vinder pris i Danish Design Award Ikke et træ-byggeri. Men bio-basseret og det er stadig så cool! Naturlig decentral ventilation vinder en design award. Stort tillykke til Carlo Volf herfra Holdbar bæredygtig byggeløsning . Du kan læse mere om Carlo Volf og hans kommentar her Læs Holdbar´s kommentar på linkedIn: