Artikler

CLT-boom er ikke kommet endnu – men markedet viser stigende interesse

CLT – krydslamineret massivtræ – vinder frem og det skyldes især fordi materialet er meget bæredygtige og af klimavenlig kvalitet. Men det tager tid før CLT for alvor vinder indpas i dansk byggeri, hvis man spørger danske eksperter.

Siden 1100-tallet i den danske byggebranche hvor kirkebyggerierne tog fart, har byggeriet været bundet meget op på teglværkerne. De brændte lersten kom til Danmark sydfra, og rejsende håndværkere fra Italien, Tyskland, Holland og andre sydeuropæiske lande, hjalp de danske kollegaer og lærte dem hvordan de skulle mure med teglsten. Det var faktisk først i 50érne og 60érne at beton blev en del af den danske byggekultur.

Træ kommer til Danmark i 80érne

Siden firserne har træhusbyggeri dog vundet stille og roligt frem i Danmark. I starten var det ”svenske træhuse” og sommerhuse som man har bygget i træ, ofte med et betonfundament eller et punktfundament med et træskelet med isolering og en ydre klimaskærm. Nu har et stigende fokus på klimaet og miljøet har for alvor igen sat fokus på træet som byggemateriale.

CLT er relativt nyt i Danmark

CLT, det krydslaminerede massivræ, er som byggekoncept i Danmark ret nyt. Produktionen af tykke, krydslimede stave i massivtræ i elementform, skåret og fræset med høj præcision, er opfundet i Østrig. Her er der opstået en hel industri med konceptet, der i byggemetode minder meget om at håndtere betonelementer og sætte dem sammen på byggepladsen. Senere er traditionelle trænationer som Sverige og også Norge kommet til, og her finder man i dag ligeledes en industriproduktion af CLT.

Danmark er senere med på CLT bølgen. Det er først i de i de seneste tre-fire år, at CLT har vundet lidt momentum. Der er ingen produktion af CLT elementer i Danmark – endnu i hvert fald – for udbredelsen af CLT som byggemateriale er ikke stor nok til at kunne bære en dansk produktion.

Synes du dette emne er spændende ? Så kan du læse hele denne artikel her

Det originale billede og noget af teksten er lånt fra www.mestertidende.dk