Vand og CLT, godt eller skidt? er et spørgsmål som især i disse år, bliver stillet fordi CLT virkelig har taget fart i det seneste årti. Det har været med i projekter lige fra små huse, mellemstore boliger, store skole- og universitetsbygninger til store kommercielle kontorlokaler. Som med alle ‘nye’ byggematerialer har der været en læringskurve, hvor industriens forståelse af CLTs styrker og svagheder har udviklet sig over tid. Et af de mest almindelige debatområder med CLT er holdbarhed (og i forlængelse heraf fugt).

Vandindhold

Træ er i risiko for at udvikle svampehenfald, hvis fugtindholdet overstiger 20 % i længere tid. I en veldesignet og konstrueret bindingsværksbygning eller skråtag vil fugtindholdet i drift være mellem 10 % og 14 %. Et godt stykke under svampehenfaldstærsklen.

Mens CLT følger de samme holdbarhedsprincipper som letvægtstrækonstruktioner. Giver dens tykkelse og mængden af ​​brugt træ yderligere overvejelser, når de udsættes for fugt. Træstudse, strøer og spær har et relativt stort forhold mellem overfladeareal og volumen og tørrer derfor typisk hurtigt, når forholdene tillader det. CLT har et meget mindre forhold mellem overfladeareal og volumen, og så tørrehastigheder kan være væsentligt langsommere.

Termisk isolering

CLT ydervægge og -tage bør altid udformes som ‘varm’ konstruktion, dvs. al varmeisolering placeres på ydersiden af ​​væggen eller tagpanelet. Ved at placere CLT-panelerne inden for bygningens termiske skærm, befinder panelerne sig i, hvad der normalt skulle være et varmt og tørt miljø – ideelt for træets holdbarhed.

I Storbritannien har det mest almindelige isoleringsmateriale, der skal placeres på ydersiden af ​​CLT, været stive foliebeklædte isoleringsplader (f.eks. PIR/PUR/phenolic) installeret på vægge, flade tage og skrå tage. Mens disse isoleringsmaterialer har fremragende termisk modstand og derfor giver gode U-værdier for en given tykkelse. Begrænser foliebeklædningerne muligheden for, at CLT-panelerne bagved kan tørre til ydersiden. Historisk blev det antaget, at enhver befugtning af CLT-panelerne (enten gennem indespærret konstruktionsfugt eller beklædningslækager/vandindtrængning under drift) ville være i stand til at tørre gennem panelet til indersiden af ​​bygningen.

Forskning om fugtdynamik

BM TRADA har forsket i fugtdynamik i CLT med Stora Enso, en førende global leverandør af træprodukter, herunder CLT. Det todelte projekt så på både befugtningsrisiko under konstruktionen og tørrehastigheder. Dette gør os i stand til at bestemme fugtfordelingsadfærd.

I den anden fase af forskningen blev tørrehastighederne for femlags, 100 mm tykke CLT-paneler undersøgt. Forskellige konfigurationer blev testet, herunder at dække den våde ydre side af paneler med folie for at kopiere paneler dækket med stive foliebeklædte isoleringsplader og/eller dampkontrollag. Denne testopstilling var beregnet til at gentage typiske britiske konstruktionsopbygninger til varme vægge såvel som flade og skrå tag.

Under afprøvning af de dækkede paneler blev vand i den våde ydersidelaminering observeret. Der blev langsomt passerede vand gennem panelernes tykkelse til den tørre, udækkede side, hvilket bekræfter den tidligere fastholdte påstand om, at paneler kunne tørre til indersiden. Men med et startfugtindhold på 35 % i den våde ydre laminering tog det næsten 16 måneder, før fugtindholdet faldt til 20 %. Med højere fugtindhold og/eller tykkere paneler kan tørring potentielt tage år. Omvendt tog udækkede paneler, der var i stand til at tørre direkte fra den våde overflade, cirka seks uger for en lignende fugtindholdsreduktion.

Langtidsholdbarhed

En primær overvejelse for at opnå langtidsholdbarhed af trækonstruktioner er at give en kombination af dræning, ventilation og åndbarhed. Det er normalt ikke et problem, hvis træ bliver vådt, så vandet kan løbe hurtigt væk, og træet får efterfølgende lov til at tørre. Nedsættelse eller begrænsning af tørring gennem brug af isoleringsprodukter med høj modstandsdygtighed og/eller dampkontrollag på panelernes inder- eller yderside. Kan forsinke tørringen i en sådan grad, at udviklingen af ​​svampehenfald kan udgøre en risiko, hvis panelerne udsættes for uheldige forhold under konstruktion eller i drift.

På kontinentet er CLT-bygningssystemer ofte parret med mineraluld eller træfiberisoleringsprodukter. Disse typer åndbart isoleringsmateriale er typisk gavnlige for træbygningssystemer, da de tillader hurtigere tørring af CLT-panelerne, hvis de udsættes for befugtning under byggeri eller i drift. 

Anvendelsen af ​​disse typer af åndbare isoleringsprodukter vil sammen med gode overordnede designdetaljer og en fugthåndteringsplan for byggefasen have en væsentlig positiv indvirkning på den langsigtede holdbarhed og robusthed af CLT-konstruktioner.

Vi hos holdbar håber du fik svar på spørgsmålet: Er vand og CLT, godt eller skidt? Hvis ikke, så er du meget velkommen til at kontakte os og få yderligere rådgivning. 

Du kan læse den originale artikel på engelsk her